At læse er at leve


"KVINDEN UNDER JORDEN" af Morten Remar


1. bind i serien om Amanda Miller udgivet maj 2024 på FORLAGET MAGNOLIA PUBLISHING


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.


"SOM JEG SAGDE TIDLIGERE, ALMINDELIGE MENNESKER TÆNKER IKKE SOM KRIMINELLE"


I Nonbo Krat, Viborg, står Lars Mollerup  i sin indkørsel, meget forvirret og usammenhængende har han ringet til politiet, hans kone er forsvundet.

Den første politivogn på stedet finder ham indsmurt i blod, og da de træder ind af hoveddøren, vurder de ankomne betjente straks, at dette er mere end blot en forsvunden hustru, Lise Mollerup.
Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes makker Madsen tilkaldes til stedet.


Amanda mistede sine forældre og søster i en brand, da hun var 10 år. Mareridt om "manden med stenansigtet" følger hende stort set hver nat, det eneste som hukommelsen tillader hende, at huske fra branden. I årevis har hun opsøgt flere personer med alternative evner i sin søgen på svar;
Hvad skete der, og hvem er det hun husker i sine mareridt? Måske hun finder svaret hos mediet Angela Wood. Kvinden der samtidig er tiltrækkende, og får Amanda til, at sætte spørgsmål ved sin sexualitet.


"DU ER SKAMLØS MIN PIGE, HATTEN AF FOR DET"


Det bliver en sag, der trækker Amanda og Madsen rundt i manegen, en sag om utroskab, manglende tillid og midt i opklaringen tager deres chef Knudsen sygeorlov på ubestemt tid. 


Forfatteren har skrevet bøger  siden 2016. Jeg selv har læst serien om FINK, og HOFF.

Sidst nævnte skrev forfatteren sammen med forfatterne Stephan og David Garmark, og Tommy Thorsteinson. Efter at have læst de 2 serier var jeg hooked. Der er nu gået 2 år, og forfatteren har fanget mig i sit spind igen. 


Nogen vil nok sige, at persongalleriet er for stort, og jeg er tilbøjelig til, at give dem ret. Men der er jo altid en mening med det hele, for sagen tager en uventet drejning igen og igen, og derfor giver det store persongalleri faktisk mening.


Den sideløbende historie om Amandas privatliv og branden, gør heller ikke bogen ringere, som det oftest ellers ses, det kan blive for meget, men ikke her. Og måske det også giver forfatteren inspiration til næste bind i serien om Amanda Miller? Det vil jeg lade dig selv om, at vurderer.

LÆSELYSTEN læste bogen på 2 dage, med afbrydelser. Det er en utrolig godt velskrevet bog, som de andre forfatteren har skrevet.
Og LÆSELYSTEN siger TAK til forfatteren for tilliden 😊


LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻