At læse er at leve

Eugénie Ellen Maage

Født i 1968

Mor til  Lucas

Farmor til Melias og Philine

Forlovet med Sten

Bor i Tårnby på Amager

Jeg har lige så langt tilbage, jeg kan huske, elsket at læse.
Puk, De Fem, Kim og Jan bøgerne. Senere kom Jalna-sagaen, Det Lille Hus på Prærien og mange flere.
Jeg lå hellere på skibsbriksen og læste, end at gå ud i det gode vejr og lege.
Senere kom Dan Brown på reolen, og biblioteket her i Tårnby har ofte udlånt diverse skønlitterære bøger til mig.

I 2013 fik jeg i fødselsdagsgave Jesper Stein´s "URO".
Før da havde jeg ikke læst krimi'er, så jeg modtag gaven med et smil, og lagde den på reolen. Men godt opdraget tog jeg mig sammen, og i løbet af no time var den læst. 
For når jeg læser, og bogen fanger mig, ja så læser jeg hurtigt, og glemmer alt om tid og sted.
Det var starten på min krimi læsning.

Så hvad definerer en god krimi for mig. ?

En god krimi skal få mig til, at føle mig som deltager i handlingen.
Jeg skal kunne bruge alle mine sanser, og føle mig forført på grænsen til afhængighed.
Serier hvor du efterhånden kender hovedpersonens næste træk, og så dem, hvor du kender området, hvor handlingen foregår, er fortrukne.
Det gør Jesper Stein's bøger om Axel Steen. Jeg har boet på Nørrebro, kender lydene og lugtene, kiosken, grønthandleren og kebabstedet.
I "Bye bye Blackbird" huserer en serievoldtægtsmand i en paralelgade til Jagtvej, jeg har boet der og følte næsten, det var i min karré, min lejlighed.