At læse er at leve

FORFATTER KENNETH DEGNBOL

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Jeg er rundet af den frie skoletradition og er foruden at være forstander på en højskole også bestyrelsesmedlem for de danske friskoler.
  • Jeg elsker at rejse og er meget eventyrlysten.
  • Og så har jeg fem børn fra 4 til 21 år

HØJSKOLE FORSTANDER, FRISKOLE, KFUM/K, PIANIST/ORGANIST OG MEDLEM AF VIDENSKABSETISKRÅD KOMITE. JEG TÆNKER STRAKS HUMANISME, TEOLOGI OG FILOSOFI. HAR JEG RET ? OG VIL DU UDDYBE ?

Det har du helt ret i.

Når jeg ikke læser skønlitteratur og krimier har jeg hele mit liv kastet mig over filosofiske og endda teologiske bøger.
Og så er jeg efter eget skøn en ret ferm pianist til fællessang.
Videnskabsetisk Råd er et enormt spændende sted. Dér fik jeg tilbudt en plads i forbindelse med et politisk engagement.

Det ligger nok også til mig – at drømme om en bedre verden, også politisk set

HVAD VILLE KENNETH VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Jeg tror på en måde mest, jeg var spændt på, om der var en plads til mig derude i fremtiden. Måske var det derfor, jeg faldt for højskoleverdens hjemlighed og fællesskab. Dér fandt jeg tidligt i mit liv den plads.


FORFATTER ALLAN ERIK MORTENSEN

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

  • Jeg er tryghedsnarkoman.
  • Jeg er familiemenneske.
  • Jeg er ret nørdet med mange ting.

HVIS DU VAR UNDERVISNINGSMINISTER, HVAD VILLE DIN MÆRKESAG VÆRE ? HVORFOR?

Så ville min mærkesag være inklusionen. Alt for mange børn går rundt i folkeskolen med diagnoser, der berettiger dem til et andet skoletilbud, men fra det øjeblik en forælder, en pædagog eller en lærer råber vagt i gevær, til eleven får et passende skoletilbud, går der alt alt for lang tid. Det er meget skidt for alle, der er i folkeskolen, og det er synd for alle, der er i folkeskolen.

HVAD VILLE ALLAN VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Jeg ville skuespiller eller filminstruktør. Jeg elskede at lege med et handlingsforløb. Historien skulle give mening ... ellers mistede jeg hurtigt interessen.

Og jeg elskede at finde på de historier, vi skulle lege. Der skulle være en god historie ... og helst en, vi kunne lege videre på, næste gang, vi skulle lege.

Jeg tænker, at jeg har fået min barndomsdrøm opfyldt. Jeg blev hverken skuespiller eller filminstruktør, men jeg har fået lov til at fortælle historier ... og det er jeg meget glad og meget taknemmelig for.

FORFATTER HEIDI AMSINCK

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Jeg er en glad arbejdsnarkoman, der meget sjældent holder helt fri.
  • Kunsten og kærligheden til mine nærmeste giver mit liv mening.
  • Mit glas er altid halvt fuldt.

HVIS MIT NAVN ER JENSEN BLEV TIL EN NETFLIX SERIE, HVEM SKULLE SPILLE JENSEN ? OG HVORFOR ?

Den britiske skuespiller Emilia Clarke. Jeg tror, hun kan formidle Jensens beslutsomhed, intensitet og humor. 

HVAD VILLE HEIDI VÆRE, NÅR HUN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Som barn var jeg drømmer og læsehest, opslugt af fantasi og historier. Jeg har altid gerne villet være 'rigtig' forfatter (skrev min første 'bog' i en alder af 5 eller 6), men i de første mange år af mit liv virkede det som en uopnåelig drøm.
Man kan sige, at jeg er der nu, for jeg har udgivet en novellesamling og to romaner, men jeg arbejder stadig på fuld tid som kommunikationschef i en britisk bank, og før da var jeg i en årrække udenrigskorrespondent i London for Børsen og Jyllands-Posten.
Måske tror jeg en dag nok på det til at tage livrem og seler af og blive forfatter på fuld tid.

FORFATTER POUL ERIK LARSSON

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Har fra barnsben hadet alle former for mobning.
  • Elsker at opholde mig ude i naturen.
  • Er perfektionist helt ud til fingerspidserne.

HVIS DU SKULLE TAGE MIG MED PÅ EN KOMBINERET NATUR- OG FODBOLD REJSE. HVORTIL SKULLE VI SÅ ?

Så ville rejsen helt sikkert gå til Barcelona, hvor der venter masser af den skønneste natur, og et af verdens bedste fodboldhold.

HVAD VILLE POUL ERIK VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Som barn ville jeg være dyrlæge, så jeg kunne hjælpe alle de dyr, der havde behov for omsorg og hjælp. Sådan gik det som bekendt ikke.

FORFATTER MORTEN ELLEMOSE

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Jeg elsker at læse og kan forsvinde ind i bøger og tegneserier. Jeg misunder ikke den nye generation, at de skal bruge en stor del af livet på sociale medier, når der findes så meget fantastisk litteratur. Det skrevne ord (og tegneserier) kræver forestillingsevne og fordybelse. Det er fascinerede, at man som læser kan få lov til at bygge verdener, gå sammen med Robinson Crusoe på hans ø, bævre af frygt for Dracula eller flyve i skyerne sammen med Supermand.

HVILKEN BOG VILLE DU HELST HAVE SKREVET ?

En bestseller, f.eks. Harry Potter. Ikke kun fordi den er god, men fordi den økonomiske frihed som følger i kølvandet på succes, giver mulighed for at dedikere mig til forfatterarbejdet. Jeg mærker slitagen efter at have arbejdet 80-100 timer om ugen de seneste 20 år af mit liv. Man skylder sig selv, at blive god til mindst én ting her i livet. For mig er den ting at skrive. Som med alle andre ting, så kræver det dedikation at blive bedre end god til noget. Jeg er slet ikke færdig med min rejse ud i litteraturen, og man siger at forfattere bliver bedre med alderen: så måske er der et mesterværk på vej

HVAD VILLE MORTEN VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Jeg drømte ikke om at være forfatter som barn. Dengang elskede jeg bare at læse og være sammen med min tvillingebror. Jeg havde en fantastisk barndom i en lykkelig kernefamilie.

Jeg drømte om at blive far og det blev jeg heldigvis. Man kan vel ikke bede om ret meget mere, hvis folk jeg har mødt på min vej tænker: han er et godt menneske og han er en god far.

Og så er jeg glad for hver eneste læser, som har brugt tid sammen med mine bøger. Vi har meget lidt tid her på jorden, og det er en gave at andre mennesker bruger noget af deres tid i selskab med vores historier. Det er jeg evigt taknemmelig for.

FORFATTER MORTEN REMAR

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER.

  • Nysgerrig
  • Naiv
  • Urealistisk

FORFATTER, MUSIKER HAR DU ANDRE KUNSTNERISKE SIDER.

Jeg har altid tegnet og haft stor glæde af det og forberedte mig til optagelse på Kunsthåndværkerakademiet, men droppede det, da jeg hellere ville lave tegnerserier.
Jeg har lavet en stribe - HOVEDERNE - der kom i den lokale avis i Helsingør og et par musikvideoer med egne tegninger og animationer. Laver nok en dag et helt tegneseriealbum, fordi jeg ikke kan lade være.
HVAD VILLE MORTEN VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? ER DU DER NU?
Jeg ville være astronaut og racerkører. Jeg endte som amatørastronom og videnskabsjournalist på DR P1 og podcast om universet. Og i 1996 begyndte jeg at køre gokart og blev vicemester 2 år i træk som amatørkører i Ferrari Scandinavian Challenge.
Så lige ved og næsten. Det var hvad talentet og evnerne rakte til.

FORFATTER DAVID GARMARK

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Disciplineret
  • Opfindsom
  • Kritisk

HVIS MUNK OG MERIAN - TRILOGIEN SKULLE FILMATISERES, HVEM SKULLE SÅ HAVE ROLLERNE ?

Pilou Asbæk som Munk, ingen tvivl om det. Tror man skal caste Merian, der er mig bekendt ikke en kendt dansk skuespillerinde, der helt kan dække etniciteten på hende. Men jeg kan tage fejl.

HVAD VILLE DAVID VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Hm … tingene ændrer sig når man bliver bevidst om egne kompetencer, evner og sindelag. Jeg er der ikke helt endnu, men jeg er ikke skabt til 8-16 jobs, selvom vores samfund er indrettet sådan.

FORFATTER DAGMAR WINTHER

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER..

  • Jeg er en stuekat, har det allerbedst hjemme og er solidt plantet i den jyske muld.

  • Jeg er højskolelærer og elsker at undervise mine elever, som er kommende journaliststuderende.

  • Jeg er storforbruger af twitter, nyheder, nachos og film, som er baseret på sande historier.

HVORFOR KAI NORMANN ANDERSEN, OG HVILKEN ER DIN FAVORIT ?

Jeg synes, det er helt fantastiske kompositioner, der transporterer os tilbage til en tid, der på mange måder var dansk film og revys guldalder. Det er musik, der varmer og begejstrer, og som mange især ældre forbinder en hel masse med. Så det er meget livsbekræftende at spille og opleve, hvordan folk synger med. Jeg tror, min yndlingssang skifter- men lige nu er favoritten ”Den gamle skærslippers forårssang”, som jeg synes kombinerer det enkle med det sofistikerede og er dejlig at synge.

HVAD VILLEDAGMAR VÆRE, NÅR HUN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Jeg tror, jeg drømte meget stort- et eller andet stort inden for musikken, gerne Broadwaystjerne. Og så drømte jeg om den store kærlighed. En af de to drømme gik i opfyldelse, heldigvis. Og hvad Broadway-stjernen angår, så får jeg lov at gøre det i det små med Kai Normann Andersen-musikken, som musikalsk er helt på niveau med de store amerikanske komponister, efter min mening