At læse er at leve

HOFF - SERIEN 


Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterne.

De første 4 bind er skrevet af Morten Remar, Stephan og David Garmark.

5 bind er skrevet af Morten Remar, David Garmark og Tommy Thorsteinsson.
Bøgerne kan både læses i rækkefølge eller vilkårlig, efter min mening.


VI ER ALLE SYNDERE,
OG HAR TING I VORES LIV,
DER KAN BETRAGTES SOM SYNDIGE.


  • DØDEN PÅ HAVET

Efterforsker Dirk Hoffmeyer i daglig tale Hoff, og hans mangeårige makker Politiassistent Jørgen Olsen kaldes ud til Hirtshals. En død kvinde er fundet af kollegaer på en fiskertrawler, "Birthe". Den døde er 55 årige Conny Overgaard. Det var den unge fisker Finn, der fandt hende liggende på dækket, efterfølgende har skipper og resten af besætningen givet Conny førstehjælp, for herefter at lægge hende i hendes kahyt. Hoff finder det mistænkeligt, at både den unge Finn og Conny ikke skulle have været med på turen, så Jørgen og han går straks igang med, at undersøge hændelsen.
Conny viser sig ikke, at være helt "ren", og i gennemgang af hendes lejlighed finder de kokain og hash, og en del sexlegetøj. I det lille lokalområde snakkes om gæld, narko og sugardating.
Er det en drabssag ? Og hvor skal en formodet drabsperson så findes.


  • DØDEN I DYNDET

Makkerparret kaldes denne gang ud til Vandet sø i Thisted. En ung mand Søren Ole Ingemann på blot 20 år er fundet, angiveligt druknet. Søren var gift med Margrethe, Margrethe er højgravid, og befinder sig hos sine svigerforældre Hulda og Kresten Ingemann. De er alle indre missionske, og det virker på Hoff som, missionens betydning vægter højere end sønnens død.
Søren arbejdede som lærer-vikar på Friskolen i byen, og beskrives som en vellidt ung mand men, at hans drøm var at læse teologi og ikke lærer.
Søren har i den sidste tid haft lidt humør svingninger, dog skulle han have fortalt sin gode ven Kresten Vestergård, at der snart var en løsning.
Er det et drab, eller måske selvmord? Trådene trækkes langt ud i Indre missionen, og dennes etiske og moralske værdier.


  • DØDEN PÅ PRÆSTEGÅRDEN

Eva Teilgård finder sin kæreste præsten Adam Nielsen liggende på gulvet i præstegårdens køkken. Adam skulle have været på seminar i København, men ligger nu der død med fråde ud af munden, og da retsmedicineren kan fortælle Hoff og Jørgen, at Adam er død af en forgiftning, betragtes sagen som drab, og de 2 må igang med søgen efter en drabsperson.  
Den lille by Hune er i chok, men kan alle som en fortælle lidt og hvert om den 32 årige præst, og det er ikke alt lige positivt.
Meninghedsrådet har ikke alle været ening i beslutningen om ansættelse af Adam, præstekollegaen Vibeke Stær dog har taget Adam i forsvar, men også samtidig kaldt Eva en skøge.
Kordegnen Jette Andersen er næsten overdrevent i chok over Adam's død.
Hoff og hustruen Hanne er meget interessede i haver generelt, og da Hoff har fotograferet og sendt Hanne et billed af kordegnens blomsterbede, kontakter Hanne ham straks. På billedet har hun spottet
"kristpalme", planten er utrolig giftig, den indeholder ricin, et stof der ved indtag kan være den visse død.
Da Adam tidligere har været anklaget for voldtægtsforsøg på byens gartner Eriks datter, stiller Hoff spørgsmål til dennes gøren og laden.
Hvem er drabspersonen ? Og hvem har sendt stærkt sexuelle beskeder til Adam ? 


  • DØDEN I KISTEN

Et lig er fjernet fra kisten i en ny grav. Den afdøde var den 85 årige stenrige Albert de Graf, gift med den kun 30 årige smukke Isabel. Albert har tidligere været gift med den nu 70 årige Anna Silversen, sammen har de sønnerne Arne og Michael.
På grund af de mystiske omstændigheder, sættes Hoff og Jørgen på sagen, og sendes til Aalborg.

Der har været indbrud i de Graff domicilet, arbejdsværelset er gennemrodet, men intet er stjålet i følge enken Isabel. Men Jørgen har på et billed af den afdøde og 2 venner notret sig en bog, angiveligt notesbog, som Albert holder krampagtigt fast i. Notesbogen er forsvundet fra kontoret, mon den indeholder svaret på ligrøveriet ?
Da de nærmeste  pårørende, udover enken Isabel, ikke arver de store summer, arven tildeles i stedet til en familie Rosenkrantz og en afrikansk projekt, ledes mistanken den vej.
Er det et drab, et mord ? og hvor trækker trådene hen ? Meget tyder på, at Hoff og Jørgen skal kigge på billedet af Albert og de 2 venner igen.


  • DØDEN I SKAGEN

Både  Hoff og Hanne, og Jørgen og hustruen Inger er på ferie, men da en kvinde findes død, gravet ned i en skyttegrav af sand nær bunkermuseet i Skagen, må makkerparret træde til i efterforskningen af et formodet drab.
Den afdøde viser sig, at være den kendte popsangerinde Celina Jensen som i 80'erne havde et enkelt nummer på MTV's hitliste. Celina,hendes mand Max og lillesøsteren Elvira, ligger til kaj med yachten "Celina of Copenhagen" i Skagen lystbådehavn. De er som mange andre kommet til Skagen i uge 29, den kendte "Hellerup-uge", og netop derfor har hustruerne Hanne og Inger intet mod, at Hoff og Jørgen må arbejde, så kan de nemlig side og drikke rosé alt imens, de kigger p berømte og berygtede kendisser.
Ret uventet må Hoff se sig om efter en ny makker, da Jørgen indlægges med nyrestensproblemer, og selvom Hoff til tider trættes af Jørgen, savner han ham straks og deres arbejdsrutiner.
Drabsofferet Celina elskede at feste og flirte, og overvågningsfilmene fra natten for drabet viser hende også ombejlet af flere mænd. På samme film, ses en ukendt kvinde der følger efter Celina, da hun går alene fra værtshuset "Vandhunden" mod kajen i natten.
Hvem er kvinden ? Hvorfor skulle Celina dø ? 






Konstellationen brødrene Garmark og Remar er fantastisk læsning.
De små korte krimier på max. 115 sider er hurtigt læst, men det gør ikke handlingerne kedelige, tværtimod. Letlæselig, ikke for stort et persongalleri, uforusigelige slutninger, og den "ping-pong" der er mellem Hoff og Jørgen, får mig til at trække på smilebånedet.

Jørgens store madglæde, der giver ham lidt ekstra på sidebenene, så han konstant sættes på diæt af Inger. "Han ligner en ballon, der kunne briste hvert øjeblik" tænker Hoff.

I 5 bind, kommer Tommy Thorsteinsson til som forfatter istedet for Stephan Garmark. Jeg kender ikke forfatteren, men med ham på holdet kommer en ny skrivestil. Den er mere humoristisk, og de slet skjulte henvisninger til tvillingerne Torben og Anders, Susie og Leo, samt 80'er sangerinden Sabrina (hende med swimmingpoolen og en alt for løs bikinitop), fik mig til at grine en gang eller to.

På skalaen 1-5,
giver jeg 5 ⭐