Forfatter Christina List
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
HVIS DINE BØRN ELLER/OG MAND SKULLE SKRIVE EN TALE TIL DIG, HVORDAN (i korte træk) VIL DEN SÅ LYDE ?
Godt spørgsmål. Her er mit bud:
"Din iver og interesse for at skabe og fortælle tilfører kulør, mystik og fantasi i en hverdag, der ellers kan være grå. Bliv ved med det."
HVAD VILLE CHRISTINA VÆRE SOM BARN, NÅR HUN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?
Jeg husker ikke, hvad jeg drømte om at blive som barn, men allerede fra barnsben skrev jeg små bøger med tegninger, og læste dem højt.
Det var vistnok til stor underholdning for mine forældre, der derfor synes at mit forfatterskab ligesom lå i kortene. Måske havde de ret...
Forfatter Lars Thomassen
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
HVAD ER DIN TILKNYTNING TIL BANDET "ELECTRIC GUITARS" ?
Min tilknytning til "Electric Guitars" er gennem guitaristen Søren, som jeg har skrevet et utal af sange sammen med. I hans første band "Kick The Kangaroo" skrev jeg alle deres tekster, og også til hans senere soloplade.
HVAD VILLE LARS VÆRE SOM BARN, NÅR HAN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?
Da jeg var barn, ville jeg i første omgang være professionel fodboldspiller, men skiftede hurtigt til, at ville være forfatter. Jeg kunne bare aldrig få noget færdigt. Der var altid noget, der var mere spændende at skrive om. Jeg fik først færdiggjort min første rigtige ting sidst i mine fyrrer. Men fra jeg var tyve, skrev jeg tekster til sange. Det var nemmere at få gjort færdigt.
Forfatter Lisa Holmfjord
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
Jeg tør slippe trygheden og begynde forfra i livet.
Jeg giver aldrig op, men finder altid en vej og en løsning.
Jeg fortryder meget lidt, men lære af mine fejl og gør det bedre næste gang.
"DJÆVLEN, DU KENDER" FORGÅR I KASTRUP, MEN KUNNE DU FEKS. HAVE SKREVET DEN MED LIGESÅ STORT KENDSKAB, HVIS DEN FORGIK I ÅRHUS ? (MED TANKE PÅ FØDEBY OG UDD. BY)
Jeg er født og opvokset i Kastrup og bor her stadig. Hvis fortællingen foregik i Århus, ville jeg ikke kunne beskrive byen med samme detaljegrad og historiske blik.
HVAD VILLE LISA VÆRE, NÅR HUN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? ER DU DER NU ?
Jeg ville skrive bøger. Drømmen om at blive forfatter forekom dog forholdsvis svær at virkeliggøre. Men det lykkes til sidst.
FORFATTER LONE THEILS
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
Jeg bor i bøgernes verden og læser og skriver hver eneste dag.
Jeg er diktator i mit eget liv, men loyal undersåt til min kat Krymmel
Jeg elsker at bade i havet året rundt, min familie, mine venner og at lave mad og at kickbokse.
HVOR MEGET LONE ER DER I NORA SAND ?
Der er en del af mig i Nora Sand, men jeg findes jo også i de andre personer, så som fotografen Pete, som jeg totalt deler humor med. Nora Sand og jeg har jobbet og kærligheden til kickboksning til fælles, men hendes familieforhold er eksempelvis helt anderledes end mine. Noras forældre har været skilt længe, mine havde guldbryllup for tre år siden.
HVAD VILLE LONE VÆRE SOM BARN, NÅR HUN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?
Som barn ville jeg enten Tintin eller krimiforfatter. Jeg tænkte det var fedt for Tintin at han rejste ud i hele verden og kunne skrive om det. Og så blev jeg korrespondent og journalist i 20 år og derefter krimiforfatter, så på mange måder lever jeg et liv jeg slet ikke havde haft fantasi til at drømme om da jeg var barn.
FORFATTER KATJA RANVITS
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
Katja har mange facetter, og du kan læse meget mere om denne skønne forfatter her
i en artikel fra UDE OG HJEMME
HVOR HAR KATJA MEST, OG MINDST RO?
I naturen, i sommerhus, ved stranden, i skoven. Steder hvor larm og menneskemylder er erstattet af fuglekvidder, bølgeskvulp, rislende vand, solstrejf og kølende vind.
I samværet med en god veninde.
Steder med mange mennesker, steder med larm, indtryk og ansvar. Pga min stressskade er jeg ekstremt udfordret ved mange mennesker og trafik. De mekaniske lyde tricker noget i mig.
HVAD VILLE KATJA VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? OG ER DU DER NU?
Stort spørgsmål, som fordrer refleksive tanker. På et tidspunkt drømte jeg om at blive journalist og digter. At leve af at skrive var et vildt net af fantasi, jeg fik spundet. Tænk, at skrive en samling digte - at udtrykke store tanker. Det var en drøm. Og jeg forestillede mig, at jeg som journalist kunne komme tættere på målet. Men jeg kom fra det. Troede ikke nok på egne evner eller muligheder og var overbevist om, at en “usynlig” pige fra Københavns nordvest kvarter aldrig ville blive til noget. Jeg skrev derfor kun til skrivebordsskuffen, bryllupper, konfirmationer og runde dage. Jeg uddannede mig til pædagog, læste en kandidat i pædagogisk psykologi og arbejdede, arbejdede, arbejdede. Indtil jeg blev alvorligt syg og indlagt med mistanke om hjerneblødning eller blodprop og gennemgik alle tænkelige prøver på Glostrup Hospital. Efter fem dage blev jeg sendt hjem med diagnosen stress. Efter at have erfaret, at min hjerne havde taget varig skade, måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne arbejde mere på “normale” vilkår. Jeg begyndte igen at skrive. Fik erfaringer, oplevelser ud og opdagede, at det hjalp på min evige hovedpine at komme af med indestængte følelser og tanker. Og så blev jeg ved.
Jeg er stolt af, hvor jeg er nået til, og den “usynlige” pige, kunne pludselig genkende sig selv, men jeg har stadig mange drømme og mål, jeg gerne vil nå. Stadig mange flere ting at lære.
Forfatter Jesper Marcussen
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
HVORFOR HAR DU UDGANGSPUNKT I BERLIN OG TYSKLAND?
Da jeg planlagde Wildenbruch-serien, ønskede jeg, at bøgerne skulle være spændingsromaner på et bagtæppe af noget historisk og okkult. Jeg har rejst enormt meget i Tyskland og gør det stadig, og i vores kæmpemæssige naboland er der bare meget mere schwung over de historiske linjer. Derfor sendte jeg min danske journalist Thomas til Berlin. Mine (snart) tre bøger omhandler den nazistiske mysticisme, 1800-tallets spiritisme og de centraleuropæiske folkemyter. Disse temaer ville ikke have fået den samme luft under vingerne, hvis settingen var i hjemlige rammer her på Vestegnen, hvor jeg bor - det er i hvert fald min påstand.
HVAD VILLE JESPER VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? OG ER DU DER NU?
Da jeg var 12, læste jeg Ondskabens Hotel af Stephen King og drømte derefter kun om at leve af at skrive som voksen. Som udtalt B-menneske må det være drømmen at være sin egen daglige chef. Dér er jeg ikke endnu, men det er stadig planen! Måske er det storhedsvanviddet, der taler her. På livets andre områder er jeg lige præcis, hvor jeg ønskede at være.
Forfatter Jens Ottossen
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
HVAD VILLE JENS VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?
Det spurgte min dansklærer mig om i første klasse. Jeg ville være astronaut, for Apollo 17 var landet på månen dagen før. Jeg byggede månelandingsfartøjet i Lego, og stuen i vores parcelhus blev forvandlet til et månelandskab. Jeg blev ikke astronaut, men IT-konsulent og laver i dag ikke andet end at sætte computere op og slæbe papkasser, hvis jeg ikke skriver en bog. Det er ok. Så længe jeg har min familie omkring mig, når jeg kommer hjem.
PÅ FØRSTE SIDE I "NATTEN ER FULD AF RØG" HAR DU ET CITAT FRA "FODBOLDENGLEN". HVORFOR LIGE PRÆCIS DET CITAT?
Citatet lyder:’… man kan ikke bare med en rød streg ned gennem os skelne vores dårlige egenskaber fra vores gode. Ulykkeligvis er de filtret anderledes sammen. Kom så, Fremad Amager!’
Jeg har valgt det citat, fordi "Natten er fuld af røg" handler om, at vi ikke altid gør det rigtige, og at der er komplicerede årsager til, at vi ikke gør det. Egentlig tror jeg ikke så meget på dårlige egenskaber (diktatorer undtaget), og at alle mennesker i udgangspunktet altid handler som de finder bedst i enhver situation, men at vi ofte ikke lykkes og ender med at gøre mange dumme ting og sætter os selv i umulige situationer. Udefra kan det måske virke, som om det skyldes dårlige egenskaber, men indefra set, tror vi – i det mindste i øjeblikket – at vi gør det rigtige, og vi kæmper vi så godt, vi kan.
Jeg bor på Christianshavn og elsker Amager, så referencen til Fremad Amager kunne jeg ikke stå for. I selve bogen er der mænd i krise, men de holder sammen og modet oppe ved at tale rigtig meget om fodbold og Formel 1. Så her er der et slægtskab mellem de to bøger. I "Fodboldenglen" taler jeg‘et også meget om fodbold og om Fremad Amager, og i perioder af hans liv er det fodbolden, der holder ham oppe.
En ting mere, som de to bøger har til fælles, er at fortælleren befinder sig i en krise og løbende fortæller om det, mens krisen udvikler sig. Begge bøger fortæller til et ’du’, og det er ikke så almindeligt. Det var ikke noget jeg tænkte over, da jeg var i min skriveproces, men min forlægger, Hans Henrik Schwab, gjorde mig opmærksom på det bagefter. I "Fodboldenglen" fortæller jeg’et til sin lille søn, og i "Natten er fuld af røg" bliver de mange ofte voldsomme historier fortalt til et ’du’, som er en ven.
"Fodboldenglen" er i det hele taget en god bog og vakte opsigt, da den kom. Det forstår man, når man genlæser den, og måske ville jeg også gerne gøre lidt reklame for den, så Hans-Jørgen Nielsen ikke bliver glemt.
FORFATTER CHRISTINE JØNCK
BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:
HVORFOR HISTORISKE KRIMIER ?
Jeg skriver historiske krimier, fordi jeg synes, at kriminalhistorie er sindssygt spændende. Det er lettere at skrive
noget autentisk, når det er kommet på afstand, og efterladte ikke sidder med en rå smerte.
Alle mord fortjener en opklaring, uanset hvor koldt det er, ét mord slår ikke kun én person ihjel.
Det er vigtigt for mig, at være med til at holde liv i vores fælles Danmarkshistorie.
Historisk læsning behøver ikke at være kedeligt!
En roman giver læseren
en unik mulighed for at se og opleve alting med egne øjne, den gør svære emner lettere tilgængelige.
Det jeg ønsker mest af alt er; at give mine læsere en oplevelse og noget at tænke over længe efter sidste side er læst.
HVAD VILLE CHRISTINE VÆRE, NÅR HUN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? ER DU DER NU ?
Da jeg var barn, ville jeg være med til at redde dyr, men efter en praktik som dyrlæge med rivende katte, lagdejeg den drøm på hylden.
Jeg er et langt bedre sted i dag, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg har fundet mit værd. og min største gave som forfatter er, at møde mine læsere, både de trofaste og nye læsere. Det at møde andre, som holder af en god historie. og ofte har en oplevelse at dele med mig, giver mig lyst og mod til at skrive flere bøger.
