At læse er at leve

"FANTOMMANDEN"  af Christine Jønck


Udgivet 2020 på FORLAGET ROOTS AND WINGS



Bogen er givet mig som af forfatteren som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.


"HAN VAR STOR OG STÆRK.

KNYNÆVEN VAR IKKE HANS, FOR HAN HAR LOVET ALDRIG, AT BLIVE SOM SIN FAR."


Det er blevet tid, klokken er 10.48, og han har ganske få minutter til at likviderer den tohovedede slange og komme væk derfra. En helt almindelig formiddag i udkanten af skoven i Højbjerg syd for Århus.

Med sin erfaring fra militæret kan han let som ingenting snige sig usynligt afsted og gemme sig så fjenden ikke aner uråd. Hectors Samuelsens mål er Marie Lock-Hansen året er 1967.


Fløjtende cykler han op på siden af den billedskønne unge pige, og præsenterer sig. "Jeg hedder Vibeke" svarer hun, og kigger ind i hans brune øjne der nærmest hypnotiser hende. Alle andre i Helsingør har blå øjne. 
Året er 1961, og kort tid efter deres møde frier han til hende.
Det første møde med Hectors familie slår skår i hendes glæde og lykke. Allerede da de træder ind i opgangen hører de råb og skrig fra lejligheden, Hectors far, viser det sig,  er en voldelig mand, der både fysisk og psykisk holder sin hustru fast. Væk fra sin kommende svigerfamilie lover han hende aldrig at blive som sin far, men Vibeke har set en helt anden side af Hector. Hendes elskede kan på et splitsekund ændrer sig til en mørkemand.


Lykken kommer dog retur med hus, have og familie forøgelse. Årene går, men hverdagen bliver for triviel for Hector, han er rastløs, og melder sig til militæret i Marinen, meget mod Vibekes vilje. 

Og som årene går må Vibeke sande, at drømme blot er luftkasteller, mens Hector lever i en sand rus af magt.

I oktober 2022 skrev forfatteren til mig på Messenger med spørgsmålet, "vil du anmelde min nye bog DE UDØDELIGE DOBBELTMORD ?

Og sammen med FORFATTER PIA REESEN BRØNNUM forslog hun, at jeg lavede en bogblog. LÆSELYSTEN kom til verden.


Det er tydeligt, at forfatteren har lavet en grundig research, jeg tager som læser og anmelder hatten af for hende. Et tidskrævende og hårdt arbejde, men det giver pote, og igen som i "De udødelige dobbeltmord" en true-crime roman om et mord, der i 2024 stadig står uopklaret, en cold case. Og til dette må jeg igen stille samme spørgsmål som i JAGTEN PÅ STINE GEISLERS MORDER og MORDET I VESTERMARIE , at med teknologien i dag, en teknologi der har løsladt mangen en uskyldig person pba. af bla. DNA, hvordan kan der være så mange uopklarede mord i Danmark ? 


I bogen møder vi en dysfunktionel familie, og en rastløshed der fylder eller rettere dominerer i Vibeke og Hectors samliv. Hector har PSYKOPATISKE TRÆK, han er magtliderlig, en mørkemand. Arven fra faderen flyder i hans årer. 
Angsten for hans luner, hvad dagen bringer, og frygten for at gå, fylder Vibekes dage op. Du kan mærke hendes angst, knuden i maven, den falskhed hun må maskere sig med. Jeg kan relaterer til det, og kære læser tro mig, den frygt Vibeke har for hvad fremtiden ville bringe, hvis hun tog børnene og gik, er større en frygten i den hverdag hun har nu. 


Forfatteren skriver med en indlevelse, der får én til at gå med rundt i bogens historie. Kapitlerne er delt op så man læser samme situation fra begges synsvinkel, et godt tiltag der styrker historien.

Udover det uopklarede mord, er det også en historie om et liv i mørke, om den tynde linje der er mellem had og kærlighed, og ikke mindst om at søge efter anerkendelse.


Bogen rummer MEGET mere end hvad jeg her har taget med, af den simple grund kære læser, du skal læse den selv.

"VI BØR ALDRIG GLEMME,

AT BAG HVERT ET MORD ER DER EFTERLADTE, DER HAR BRUG FOR SVAR PÅ,

HVEM DER STOD BAG DRABET OG HVORFOR.

VI SKYLDER DEM SJÆLEFRED, OG DEN PRIS KAN ALDRIG BLIVE FOR HØJ"

CHRISTINE JØNCK


Læselysten giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻


Kære forfatter, kære CHRISTINE

TAK for din tro på mig ❤️TAK for at måtte være en del af dit univers.