At læse er at leve

"LAD DER BLIVE MØRKE" af Pia Reesen Brønnum


Udgivet december 2023 på forlaget mellemgaard


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.


"FOR FØRSTE GANG DEN AFTEN SMILEDE HAN FORVENTNINGSFULDT MED DE RØDSPRÆNGTE ØJNE"


Simone Anna Wilhelmsen så på den seneste besked på messenger, endnu en anmodning fra en ukendt person, men da hun ofte fik anmodninger pga hendes forfatterskab, valgte hun at åbne beskeden fra Jakob Kat.


Simone boede i Virum sammen med katten Toppy. Et hus med den skønneste udsigt og en dejlig lille have i et stille og roligt kvarter. Hun brugte meget af sin tid udenfor forfatterskabet i naturen. Løbeture var et dagligt "must", eller en god gåtur. Naturen gav hende en dejlig ro i krop og sjæl.


Hendes nye bog, en politisk thriller, var blevet godt modtaget, både i Danmark men også i Sverige, Norge, England og Tyskland. Og om ganske få dage skulle hun til Berlin sammen med sin forlægger Leo og marketingsassistenten Lotte. De sædvanlige bogsigneringerne, møde med læserne og medierne var en del af "gamet", men det trættede, allerhelst ville hun sidde hjemme i sofaen med katten Toppy, et glas rødvin og "Barnaby" på TV. 

Og så tikker en ny besked ind....


Han tog alle midler i brug. Hærværk, tekstbeskeder, men Simone ville ikke lade sig skræmme. Hvem det end var, og hvad det var han ville, så skulle han ikke få hende kuet. 

Politiet var ikke til megen nytte, så Simone valgte at gøre brug af et sikkerhedsfirma og få sat overvågningskameraer op, og installeret en alarm i huset.


Et andet sted ikke langt derfra sidder han, Jakob Kat, og kigger på sin computer. Han surfer rundt på "The Dark Web" for at finde nye og mere tilfredstillende måder, at stalke på. På væggen over bordet hænger billeder af Simone, billeder med mærker af menneskelige sekreter; snot og sæd. 

Brugbar DNA der kunne gøre enhver kriminaltekniker lykkelig. Men han vidste, at han ikke satte spor, når han var udenfor hjemmet og stalkede Simone.


Og nu følte han trang, det kriblede i hele kroppen, at se på Simone og det had der blussede op, gav ham trangen til at have fysisk kontrol. Med hånden på bulen i buksen, logger han ind på sin datingprofil, et nyt offer skal findes. Udløsningen kom hurtigt.


"LAD DØDEN I STEDET KOMME I DJÆVLENS NAVN, MOR"

HVAD ER FORSKELLEN PÅ STALKING OG DIGITAL VOLD ?

  • Digital voldminder meget om stalking. Men mens stalking både kan foregå offline og online, foregår digital vold kun online.
    Den digitale vold bliver udøvet gennem forskellige digitale platforme og medier som sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider.
    Digital vold bygger på de samme mekanismer som andre former for ikke-fysisk vold og påvirker ofte den voldsudsattes selvfølelse og skaber uro og angst.
  • Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte. DEFINITION DANSK STALKING CENTER


Det har taget mig lang tid, at læse bogen, og af flere årsager.

Jeg har selv været udsat for stalking.. det var heldigvis før SoMe, og forgik "kun" via mobiltelefon. Men angsten, utrygheden, det at en anden vidste hvem jeg var, sidder den dag stadig i mig. Hvem var det ?

Så forfatterens ord fik det til at blusse op igen, heldigvis fik jeg talt det igennem med hende. Tak PIA ❤️


Den indvadering af privatlivet forstår Simone at handle på ved, at italesætte og installere alarm. En stærk handling som jeg dog kun kan se ske fiktivt. Magten ligger hos stalkeren lige meget hvor stærk en person du er.

I bogen rækker Simone ud til politiet for hjælp, men med de ressourcer politiet har, sker der ikke meget. Der skal på det nærmeste "lig på bordet", før de kan gøre noget. Sørgeligt, men det sådan er systemet i dag. Der bruges al for megen tid og penge på alt muligt andet.


Forfatteren skriver godt, men... for meget "show don`t tell", kombineret med skriftstørrelse og linjeafstand, gør at bogen ikke er særlig læsevenlig og meget langtrukken.  

Først 2/3 inde i bogen giver forfatteren mig det, som jeg ved, hun kan. Et uforudsigelig afslutning, en stalker jeg ikke havde kunne "regne ud", og alt i alt et godt plot, når du ser bort fra ovenstående.


Læselysten giver 3/5 🌻🌻🌻