"FRYGTENS KÆLDER" af Randi Kjeldsen

Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren.

MANDEN MED DE RARE BRUNE ØJNE - SKINNET BEDRAGER

2018: Fra den lille politistation i Skive sendes politibetjentene Olivia Krogh og Brian Vangshøj ud til mosen i Krabbesholm skov, hvor liget af en ung pige er fundet. Olivia og Brian, der normalt arbejder med småkriminaltitet, bliver nu kastet ud i efterforskningen af en formodet drabssag.

2009: I en skolegård sidder den kønne 15 årige Selma med sine veninder. Ude foran skolen står en mand, som pigerne har set flere gange. Selma konfronterer ham, og fortæller bagefter veninderne, at manden ville inviterer hende på "Hereford Beefhouse", men at hun takkede pænt nej.

2010: Sofie er på vej til "blå mandag", men hun dukker aldrig op. Istedet for fest og hygge med skolekammeraterne, ligger hun i et mørkt og koldt rum, møbleret med en seng og et skrivebord. I bordpladen er ridset navnet "Selma"

2018: 2 små børn, en pige og en dreng, kommer gående alene. De er beskidte, uden sprog og holder krampagtigt hinanden i hånden. Der er ingen efterlysning på de 2, der vurderes til at være i alderen 3-8 år. Olivia er den eneste, der kan få bare lidt kontakt til de 2, og en dag giver pigen hende en tegning.

Er der sammenhæng mellem sagerne ? Og kan Olivia få ro i sit privatliv med journalisten Borris ?

Jeg er ikke forfatter, jeg er læser og blogger.
Og her nu sidste dag i januar må jeg for anden gang i min korte karriere skrive et "undskyld" til forfatteren.

Dilettantisk uprofessionel bog efterlader mig med undren over om forfatteren har researchet for lidt eller for meget.

Der er alt, alt for megen beskrivende fakta, som jeg selv kunne søge på WIKIPEDIA, hvis det var der, mit behov lå. Jeg har eksempelvis ikke behov for en hel side om politiets våben. 

Opklaringsarbejdet, afhøringene, og obduktionen af den unge pige fra mosen; hvorfor er kun retsmedicineren og Olivia tilstede ? Hvorfor sætter man en uprøvet og følsom betjent på en drabssag, en betjent som i flere tilfælde viser usikkerhed, ligefrem rystet. 

Og så er der rodet i privatlivet. Der skal være plads til andet i en krimi end selve plottet, men den suppedas mellem Borris og Olivia kunne være kortet ned.

Men jeg må give forfatteren en stjerne for den uforudsigelige slutning.

På skalaen 1-5,

giver jeg 1⭐