"DØ HVIS DU TØR" af Allan Erik Mortensen

Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 1. bind i serien om Jon Harding

DET ER EN COPYCAT, DER ER PÅ SPIL, DET ER HELT SIKKERT.

Allerede sammen dag som Jon Harding tiltræder sin nye stilling som Krimialkommisær i  National enhed for Særlig Efterforskning, NSE, tidligere kendt som Rejseholdet, må han samle sin gruppe og tage afsted til Århus. En ung pige er fundet drabt. Hun sidder op af et træ, på hovedet har hun en grøn filthat, ved hendes side ligger en flaske og en paraply, og halsen er skåret over til nakkehvirvlen. Hurtigt står det klart for Jon, de har med en copycat at gøre. Mordet er identisk med et uopklaret drab fra 1902, samme sted, samme modus.

2 dage efter findes endnu en kvinde dræbt, skudt på klos hold. Denne gang er mordet identisk med et uopklaret drab fra 1967, samme sted, samme modus.

En copycat, en seriemorder. Jon Harding tilkalder en profileringsekspert, Abigail Bennett, holdet har brug for al den hjælp de kan, og et overblik over uopklarede sager i det tilfælde, at morderen slår til igen. 

JON HARDING. I ER SÅ INKOMPETENTE.

MEN FRIHEDEN SMAGER GODT, OG DET BLIVER DEN VED MED.

I HØRER SNART FRA MIG IGEN.

Holdet er på bar bund, da endnu et mord begås, og Jon finder sig selv i at tænke, han måske har været for hurtig til, at sige ja til stillingen som leder, og ikke have fuld fokus på opklaringsarbejdet, men en opringning fra Viggo i Gæringe og en snak med sin gamle ven Jelling, får ham på andre tanker.  Alle sejl sættes ind, og Jon må igen ty til uortodokse metoder, selvom det kan få fatale konsekvenser.

Så skete det igen, det som altid sker når jeg har en bog af forfatteren i hånden, den læses nonstop.

Sproget er flydende fra start til slut, persongalleriet godt beskrevet, med et par kendte ansigter imellem. Og så er der bonus for, at få "lidt Viggo": "I er sikkert ikke klar over det, da jeg går stille med dørene, men jeg er stor tilhænger af, at man kalder tingene ved deres rette navn. Det andet er for svagpissere og kujoner. Folk er sgu' så bange for, at kalde en spade for en spade, så det er til at få kvalme af."

Jeg har tidligere anmeldt 2 bøger om uopklarede sager, hvoraf det ene også dukker op her. Jeg skrev i går til forfatteren til "De udødelige dobbelt mord". Hun syntes, ligesom jeg, det var en sjov detalje, samt at Allan Erik Mortensen havde ramt spot on i sin research. Forfatteren spurgte samtidig, om jeg kunne anbefale denne bog, og til det svarede jeg med et stort JA, DU SKAL LÆSE DEN.

Og det kan man sagtens selvom "Hængedynd"-serien ikke er læst. Anmeldelse her

Læs selv, det anbefales herfra.
På skalaen 1-5,
gives 5⭐