At læse er at leve

HÆNGEDYND-SERIEN af Allan Erik Mortensen


Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren.

I 2020 da Danmark blev lukket ned pga Covid-19, måtte jeg overgive mig og få et Mofibo-abonnement.
Meldte mig også ind i gruppen ”Danske krimier” på Facebook, for at få inspiration.
En af forfatterne jeg ”faldt over” var Allan Erik Mortensen, og han første bind i Hængedynd- serien ”Ringmanden” blev læst, og herefter gik det hurtigt.
Nr. 10 i rækken ”De hadefulde” er netop læst, og står for mig som nok den bedste af de 10.

Hængedyng-serien foregår ikke i et område jeg kender, primært er jeg hovedstadsmenneske, men alligevel kan jeg se byen Gæringe for mig. Sådan en en du eksempelvis kører igennem på Sydsjælland, her er hovedgade, et torv, et forsamlingshus, en Brugs og en bager. En snak over hækken, en kop kaffe i køkkenet med brød fra  bageren, eller en stille øl på bænken på torvet. Idyl ? Måske... læs selv.

Jon Harding flyttes til politibutikken i Gæringe fra et job i sædelighedspolitiet. Han overtager ledelsen af politibutikken og den mavesure Viggo Brodersen, som ikke lige regner den unge københavnersnude for noget, og i byen foregår ikke meget andet end sladder, småtyverier og slagsmål ved halballerne.

Men idyllen brydes af voldtægter, mord, kirketyverier, kidnapninger, og meget andet.
Flere af sagerne har mange år på bagen, men Jon har opbygget et venskab med den tidligere skolelærerinde Inge-Lise, som han bla. bruger i søgen efter oplysninger om fortiden i og omkring Gæringe i sin opklaring.

Venskab med Viggo udvikler sig hen over serien, Jon møder Amanda og bliver gift, han tilknyttes som konsulent i drabsafdelingen i Kalundborg, og han begynder at tvivle på, om det at være landbetjent er nok for ham.

Jeg kan kun anbefale at læse Hængedyng-serien, hver bog i serien har jeg læst på under 48 timer.
De er medrivende, uforudsigelige, og hvis du, som jeg, godt kan lide at læse bøger, hvor du føler dig som ét i handlingen, så er Hængedyng-serien lige dig.


På skalaen 1-5,

gives 5