At læse er at leve

"UTØJ"af Katja Ranvits


2. bind i serien om Birgit Bagge udgivet februar 2024 på Forlaget SUPERLUX


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.


"STOP DINE UDBRUD. TILPAS DIG. SPIL SPILLET"


Klosteret Sankt Wilhelminas pentagon former er nu ene og alene i Bjørn Kvads magt. Abbedisen er forvist til Frankrig og selv ikke biskoppen tør andet end at adlyde Kvad.

Og én efter én indlemmes Mågerupvianerne i Sønnerne af Legemets Gerninger. Ingen undgår Kvads magt, forblændet af hans ord flytter hele familier

ind på klosteret for, at skabe et helt nyt samfund. 


"MØRKET BLIVER TIL LYS FOR GODE MENNESKER"


Marie Johansen får oftere "besøg" af de kutteklædte mænd fra Sønnerne af Legemets Gerninger, ledet af Kvad. Messene kaster de vievand på hendes grund, heksen i hende skal fordrives, hun skal omvendes, underkastes Kvad magt. Men som snart den eneste Mågerupvianer formår hun at stå imod. 


Birgit er væk. Fra den ene dag til den anden holder hun op med at komme hos Marie. Og snart står nabohuset tomt, Terese Bagge er som forsvundet i natten. 

Men på klosteret ligger Birgit i et rum, en celle, hendes eneste daglige og fysiske kontakt med verden udenfor den låste dør, er Kvads tidligere soldaterkammerat, hans tro væbner, Kristensen. Kvad ser hun sjældent, men når han besøger hende, er det med ønsket om  hendes omvendelse og underdanighed. 


I byen som Marie flygtede fra, København med det pulserende liv, med ludere og lommetyve, huserer politibetjenten Preben. Da han en aften, midt i at få et blowjob af luderen Solvej, kaldes ud til en mistænkelig tom lejlighed og fundet af et lig, sætter han alt i at finde den mistænkte, hustruen Marie.


Mandsstemmen i Birgits hoved leder hende, giver hende styrke, guider hende mellem SKVALDERKÅL, DIABOLISME og KAKKELAKKER.

LIDERBUK. Sex giver magt og med forførelsens kunst, med bryster og underliv, får hun Kristensen til at overgive sig, og gå bag ryggen på Kvad.

Gang på gang bruger hun sin kvindelighed til sin helt egen mission, at tage hævn og flygte fra klosteret.


Katten Ada og pigen Anuva flytter ind i Maries hjerte og hus, hun føler langt om længe en ro og glæde ved livet. Men hun indhentes snart af fortiden, af København. Alt det hun gennem årene er flygtet fra vender tilbage i 2 former, som mareridt og som kærlighed, men en fortid hun tyer til i sin søgen efter de 2 hun holder mest af, Birgit og Anuva. Anuva der lige så pludseligt som Birgit er forsvundet.


"ØJNE KAN SMILE, SELVOM DE LYVER.
DE KAN SKJULE GERNINGER"

Fra UKRUDT til UTØJ, det er som at ”komme hjem”.


Forfatteren trækker bogens karakterer og omgivelser frem så malende og beskrivende, at du fra første side træder ind i handlingen og forføres af ordene.

Hun springer i årene fra kapitel til kapitel, men hold fast, alt giver mening. Det giver læsningen en helt anden dybde.


Jeg bad om mere, da jeg afsluttede min anmeldelse af UKRUDT, det gør jeg igen.

Jeg vil læse, jeg vil se, drages ind i den diabolske verden som forfatteren har skabt.  


En diabolsk verden hvor Bjørn Kvad bag sin kutte og mystiske kræfter fører Mågerupvianerne til sekten Sønnerne af Legemets Gerninger i troen på sin egen uovervindelighed og magt. 


Styres vi stadig ikke af løgn og bedrag i 2024 ? Forføres vi ikke af politikere, chefer og medier ? Mine tanker lader jeg stå et ØJEBLIK


Og kære forfatter, for os læsere så er det UHØRT, hvis ikke snart der kommer et 3. bind i serien. 

Læselysten giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻


Kære forfatter, kære KATJA

TAK for din tro på mig ❤️ TAK for at måtte være en del af dit univers.