At læse er at leve

"USYNLIG I MØRKE" af Maj-Britt Randklit


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelserne er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 3. bind i serien om Kirsten Dreyer.


"JO MERE VI GRAVER, JO DYBERE STÅR VI I HULLET.
SNART KAN VI IKKE KOMME OP IGEN"


2002: En ung pige på vej hjem fra fest påkøres af en flugtbilist. Hun dør af sine kvæstelser.

2004: Klokken er 4, da et ældre ægtepar finder liget af en ung mand liggende midt på vejen. Han er ikke påkørt, men har fået 3 knivstik på torso med dødelig udgang. Den unge mand var Daniel Madsen, 20 år.

Daniel havde været til fest hos vennen Claus sammen med kæresten Bettina, hun var taget hjem før ham irriteret over, at han både var fuld og skæv.


"ALLE ELSKEDE DANIEL"


Kort tid efter findes endnu et lig af en ung mand, det er Claus, vennen Daniel havde været til fest hos, samme modus operandi. Ved afhøringen af Claus' mor og kæreste kommer det frem, at det var Daniel, der kørte bilen der i 2002 påkørte pigen, Mie Jepsen, og at Claus havde været passager.


Kirsten Dreyer og kollegaerne sættes på sagen.  
En sag der tærer på kræfterne, da flere fra teamet også har problemer i privatlivet.

Som med de 2 foregående bind i serien fik jeg læst bogen på godt 6 timer.


Forfatteren får flettet de sideløbende historier om teamets privatliv godt sammen, uden det forstyrrer selve sagen. Ikke for meget og ikke for lidt. 

Uden at spoile vidste jeg, hvem der var morderen godt 2/3 inde i bogen, men afslutningen er uforudsigelig.


Jeg vil gerne læse mere om Kirsten og teamet, men tror også forfatteren kan andet. En krimi med en snert mere spænding og gys fra forfatterens hånd, ville gøre denne anmelder/blogger glad. Sådan lidt mere som 2. bind "Djævlens yngel"


På skalaen 1-5,

giver jeg 3