"SKRALDEBJERGET"

af Pernille Plaetner & Marianne Rohweder

Udgivet på GRØNNINGEN 1 januar 2025

Bogen er 5. bind i serien om Martha Munk, anmeldelse af 3. ind "SLANGEREDEN" ligger HER

"LIVET SKER"

Der er besparelser alle steder, økonomien i kommunerne og de snart hedengangne regioner mærkes markant, der skæres ned og på  SUNDHEDSOMRÅDET mærkes dette. Alle steder mangler "hænder", ressourcerne er små, vi læser stort set dagligt i medierne om dette samfundspolitiske emne. Der er ikke længere tid og plads til HELHEDSORIENTERET pleje. Der lappes i stedet, og så videre til næste opgave.

Personligt stoppede jeg selv i sundhedsvæsnet for år tilbage, kunne ikke længere have mig selv med i plejen og forsvarer den pleje og tid der blev givet, ingen plads til empati. 

Hvorfor dette skriv? Jo emnet er et tema der følger Martha Munk i opklaring af sagen i "SKRALDEBJERGET".

"I DØDEN ER ALLE LIGE"

Vera Simonsen ligger ny opereret i en seng på Holbæk Sygehus, hun skulle have haft besøg af en fysioterapeut, men denne havde endnu ikke besøgt hende, som kutyme ellers var efter en hofteoperation, man skulle op og gå så evt. blodpropper kunne hindres. Nu skulle hun på toilettet og håbede at sygeplejersken ville følge hende derud, men i stedet gav han hende et bækken, der var ikke tid til at følge, og de var underbemandet, fortalte han. Hun havde smerter, og for det gav han hende noget smertestillende i det drop, hun havde siddende, og hun gled ind i søvnen, og døden.

Martha gik med tankerne om at stoppe i politiet, også her var der nedskæringer, og hun følte ikke længere, hun havde sig selv med i jobbet, men vidste heller ikke, endnu, hvad hun så ville beskæftige sig med. Tankerne om dette blev skubbet lidt væk, for Sebastian, hendes og Simons søn, havde som nyuddannet læge fået job på Holbæk Sygehus, stoltheden var stor.

"Kapel-Palle" styrede kølerummet i sygehusets kælder med hård hånd, han så sjældent andre ansatte end de der kørte med vasketøj, og de der kom med de afsjælede legemer, men den nye skraldemand, Jakob, kom dagligt og fik en kop kaffe og en snak, det samme gjorde Holly, hans datter. Hun arbejde i vaskeriet, et job han havde skaffet hende. Han havde ikke kendt til hende før for nyligt, det gjorde ikke noget, for hun berigede ham dagligt med sit glade og smukke indre og ydre.

Lars Ørsted, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, skulle opereres for brok, han havde fået enestue på Holbæk sygehus, hans hustru Birgitte Ørsted havde ønsket det, selvom han selv ville på privathospital. Men som sygehusdirektør ville hun ikke høre tale om det, så enestue det blev.

Dennis, Kim og Axel spøger i baggrunden, og oppe i palæet står der en paphvidvin på bordet.

Jeg må starte med at sige, bogen blev læst på 24 timer, den er en pageturner, men.. her er et alt for stort persongalleri, og der sker for meget. 

Når det så er sagt, så skal forfatterne roses. De tager brandvarme politiske og sociale emner op; skellet mellem "høj og lav" i samfundet og de føromtalte nedskæringer i sundhedsvæsenet og politietaten. De skriver godt og beskrivende, og for første gang i lang tid, kunne jeg ikke gennemskue hvem der var drabspersonen.

Titlen på bogen; måske fordi vi "skralder" og glemmer os selv, smider om os med floskler? Eller er det uligheden, at dem der "har" ikke værdiger andre ikke blik? Jeg ved det ikke, forstår den ikke helt.
En lille sætning på side 148 gav en ekstra🌻herfra LÆSELYSTEN. Et skud ud til en anden dansk krimi forfatter.

LÆSELYSTEN giver 4/5 🌻🌻🌻🌻

En lille note; I Berlin, min ynglings by, ligger TEUFEELSBERG, et skraldebjerg beliggende i et naturskønt område, und dig selv et besøg. 

Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.

Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterne eller forlag.

Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.