At læse er at leve

"SLANGEREDEN" af Pernille Plaetner og Marianne Schjøtt Rohweder


Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterene.


SANSERNE LEVEDE DERES EGET LIV, SOM KONTAKTER,

DER KUNNE TÆNDE FORTIDEN,

OG SENDE HAM DIREKTE TILBAGE TIL SLAGMARKEN.


I sit faldefærdige palæ finder Margrethe Kjærholm sin far, rigmanden Per Brink, liggende død. Han er sandsynligvis faldet ned af trappen fra første salen.

Et andet steds i byen finder naboen Henrik, oberst Viggo Carstensen liggende død i sin have med hovedet ned i fiskedammen, sammen med guldfisk og karper.


Ejendomsmægleren, Politiinspektøren, Kommunaldirektøren og Forretningsmanden, Harald Kjærholm gift med Margrethe, og nu afdøde oberst, har sammen dannet et konsortium. De ønsker at omdanne det store skovområde tilhørende Per Brink til "Odsherreds Côte d'Azur", men mangler ændring af lokalplanen og et "ja" fra Per Brink, den retmæssige ejer af området.


En ung mand, Ivan, gemmer sig i skoven. Som udsendt til Afghanistan er han som mange andre ramt på sjælen. Ivan har været udsendt sammen med Kjærholms søn, Adrian, der kort efter sin hjemkomst begik selvmord. I samme deling var også byens præst og nu afdøde oberst.


Da endnu 2 med tilknytning til konsortiet findes døde, sætter Martha Munk alt ind på at finde morderen, også selvom hun har fået ordre på det modsatte af politiinspektøren.


 








Folk i hans klasse var beskyttet af den sociale fernis.


En krimi hvor det sociale skel står skarpt, hvor magt og begær står i skarp kontrast til et samfund, som glemmer dem, der kæmper for både høj og lav i krig, og vender hjem med sårbare sjæle.

Men der er altid en slange i paradis eller flere i reden. Her hovmod, griskhed og utugt, med henvisning til "De 7 dødssynder" 


"Slangereden" er mit første møde med Martha Munk og forfatterne. Jeg havde måske ikke stiftet bekendtskab med de 3, hvis det ikke havde været for "Go' morgen .." og min forlovede, der henledte min opmærksomhed på kukkassen søndag morgen. Denne søndag var forfatterne gæster, og min nysgerrighed var vakt.


Men "Slangereden" er lidt for romantisk og tynd til min smag, som at drikke nescafé af krus med kun en teskefuld kaffepulver. Jeg skal have 2 med top, tak. 


På skalaen 1-5,

giver jeg 2⭐