"PUSHEREN" af Birgitte Wulff

Udgivet 14. juni 2024 på FORLAGET GRØNNINGEN1

Bogen er 4. bind i serien om Anne Velin

"HUN MØDTE SIT EGET BLIK, MEN FØLTE INGEN SLÆGTSKAB MED KVINDEN I SPEJLET,

SOM SLET IKKE LEVEDE OP TIL DET, HUN ØNSKEDE SÅ HØJT"

Sille burde egentlig lave matematik, men i stedet sad hun og hørte på forældrenes skænderi. Sådan var det hver gang når faderen havde været i København pga. arbejde. Den passer hun havde siddet med for at lave geometriopgave, lod hun nu glide hen over underarmen, først prikkede hun lidt i huden, men da forældrenes stemmer blev højere, trykkede hun hårdere og hårdere ned i overhuden til der kom en flænge. 3,4 cm så langt var det åbne sår, men smerten var fascinerende, og en lettelse, den fortrængte forældrenes stemmer, og gav en behagelig ro i kroppen.

Anne var tilbage på "Radio4", efter sin barsel, som reporter på "Krimitimen". Hun skulle nu vende sig til tilværelsen som enlig mor med fast arbejde og barn i vuggestue, men redaktionschefen havde accepteret, at Anne fordelte arbejdstimerne mellem kontoret og hjemmet. 

I Annes "dueslag" lå et brev fra en Kenneth Hansson, der sad varetægtsfængslet i Århus Arrest. Han skrev til Anne, som svar på et brev hun havde sendt til kriminalforsorgen, hendes indgangsvinkel havde være indsattes forhold i de danske fængsler, og hans svar rystede hende. Her var en sag med kød på eneste hurdle var, at Kenneth skrev, han ikke måtte få besøg, så hun måtte bruge andre ressourcer, hvis hun skulle lave et ordentlig oplæg til radioen.

Kenneth var anklaget for produktion og salg af narko, og havde nu i 18 måneder siddet og ventet på en retssag. Han havde haft sin produktion på en gård udenfor Århus.

På lægeklinikken trak Sille støvsugeren med ind i baglokalet. Her opbevaredes medicin, instrumenter og hvad der ellers kunne være behov for ved en konsultation hos lægen. Her stod også de lægetasker lægerne brugte når de kørte vagt, hun måtte lige kigge i dem, bare fordi..

Jens Erik, hendes onkel der ejede klinikken, havde fornyligt givet hende nogle smertestillende piller for tandsmerte, og nu trak det hende for at finde dem, DOLOL hed pillerne, og de havde givet hende næsten den samme ro, som smerten gav hende, når hun skar i sig selv. 

"En øl og en Fanta uden brus" Sofie, Annes kollega og veninde fra "Radio4", lænede sig ind overbardisken på "The Yard" og måtte næsten råbe bestillingen, larmen var øredøvende på Natklubben. Hun var undercover, og sammen med sin nye kæreste Kirsten, stod hun nu og bestilte hvad der eftersigende skulle være et gram coke. 

"Returmedicin? Hvad er det?" spurgte Sille sin onkel Jens Erik, "Det er medicin, der har overskredet udløbsdatoen, og skal retur til apoteket, der destruerer det" svarede han. En tanke fløj gennem Silles hoved.

"PAKKEN ER KLAR TIL AFHENTNING"

Jeg er født i 1968, dengang mobiltelefonen ikke var en del af hverdagen, hvor telefonrørene var så tunge, at de få samtaler du havde var meget korte.

Man gik hjem til veninden eller vennen og bankede på for at "hænge ud" på værelset eller nede på legepladsen. Man sendte breve, (og de kom frem!! )

SoMe har forandret verden på både godt og ondt. Nyhederne får du hurtigere, du kan handle/shoppe uden at forlade hjemmet, kontakten kan ligeledes holdes ved lige via Messenger, e-mail og mange andre apps. Luk dig inde, spis en kage, bing en serie #værusynlig. 

"Pusheren" er en bog om, at spejle sig, at være som dem på billederne, manglende selvværd og SMERTE. 

En smerte der giver dig kontrol over dine tanker og følelser, en smerte der for et kort øjeblik giver dig ro og fred. En rus, EN AFHÆNGIGHED.

Forfatteren dykker ned i flere teenage- og samfundsproblemer, måske ikke dybt nok, men kære læser så skulle bogen have været længere. 

Pusheren er kun en lille del i den "fødekæde", der hedder narkohandel. De er overalt. Lukker du et sted, åbner et nyt, anholder du én, dukker andre op. De penge der florere giver magt, pusheren i bogen mærker det på tæt hold, angsten kryber ind under huden, men kan man bare bryde "fødekæden"?

Jeg har læst de 3 forgående bøger i serien, på bloggen her ligger en anmeldelse af "UNDERHUNDEN", og kan godt lide historierne om Anne Velin.

Der sker hele tiden noget i hendes privatliv, som forfatteren får flettet godt ind i selve plottet. 

Bogen er letlæselig, og der er ikke noget stort persongalleri, flere er gengangere fra de forrige 3 bøger. Jeg vil mene, du godt kan læse den uden, at have læst de andre, men det anbefales altid at starte med bind 1, når det nu er en serie. 

Læselysten giver 3/5 🌻🌻🌻

De highlightede versaler henviser til eksterne links og sider her på bloggen..