At læse er at leve

"UNDERHUNDEN" af Birgitte Wulff


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 3. bind i serien om Anne Velin.


"HVIS I VIL HAVE LIGESTILLING,
HVORFOR SOVER I SÅ IKKE I EN KÆLDERSKAKT,
ELLER SLÅR JER SELV IHJEL?"


En kvinde findes knivdræbt, brændemærket over skambenet og med tape for munden. Det er byrådspolitikeren Helen Byager, kendt for sine mærkesager om indvandreflygtninge, specielt kvinderne. Hun havde for 2 år siden på Instagram lavet et opslag, hvor hun takkede for støtten omkring hendes uprovokerede abort. Det havde været en dreng, et donorbarn, en længe ønsket graviditet. Kommentarfeltet var alt fra deltagende til rå og ondskabsfuld.


På Radio 4 arbejder Anne stadig som freelancer, og hvor Sofie, veninden, arbejder som nyhedsvært. Da endnu en kvindelig politiker findes dræbt med samme modus, teamer de 2 op for at være de første med nyheden, og at opklarer mordene, politiet gør ikke nok, de halter bagefter, dækker sig under manglende ressourcer.


Måske opklaringen findes på SoMe. Begge kvinders mærkesager omhandlede kvinder, og ved søgning på deres profiler på bla. Facebook og Instagram og deres opslag, findes utallige provokerende, rå og ubehagelige kommentarer grænsende til trusler på livet. 
De havde begge også modtaget hadefulde mail, breve og anden form for chikane.


På rådhuset i Århus emmer der af frygt blandt de kvindelige politikere, imens IT-afdelingen gør et ihærdigt arbejde på at finde identiteten på afsenderen af mails og profilerne på SoMe.


"DET ER KVINDERNE, DER ØDELÆGGER SAMFUNDET.
I VIRKELIGHEDEN VIL DE SLET IKKE HAVE LIGESTILLING.
DE VIL HAVE MAGTEN OG OVERTAGE HERREDØMMET"


I Annes privatliv hersker kaos, hun er i tvivl om, hun kan stole på Lars igen efter hans sidespring i Amsterdam. Og så presser Mayannah på, hendes store ønske om at holde jul sammen, giver Anne kvalme. Hendes mor, der fra fødslen var givet navnet Marianne, er Annes eneste blodsbeslægtede familie, men hun følte ikke en tæt tilknytning til hende, og Mayannah var ikke den, man lige kom forbi hos til en kop kaffe.


I Anne og Sofies søgning efter gerningsmanden, finder de på det mørke net flere grupper for mænd, der ytre had til kvinder, primært feminister og enlige mødre. Flere af profilnavne er de samme der har skrevet i de dræbtes SoMe opslags kommentarfelter. Mænd der beskriver sig selv som usynlige jomfruer.

Skal morderen findes der ?

"DE SANDE HELTE FINDES PÅ NETTET.
HERINDE TØR VI STÅ VED HVEM VI ER,
OG VI BEHØVER IKKE FORSTILLE OS ELLER FORSVARER OS....
SAMMEN VISER VI VERDEN TÆVERNES SANDE NATUR"

Jeg var fan af de 2 første bind i serien om Anne Velin, men "Underhunden" fangede mig ikke på samme måde.

Bogen er velskrevet, gerningsmanden uforudsigelig, og så kan jeg godt lide måden, hvorpå forfatteren får flettet gerningsmandens dagbog ind mellem kapitlerne. 

At bogens titel er "Underhund" giver ganske god mening, det er en historie om anonymitet, usynlighed, ensomhed, og mangel på nærhed. Men også en historie om foragt, kvindehad og overlegenhed.
Om de mørke sider af internettet, og om hvordan det er så nemt, at gemme sig bag en skærm. 


I 2021 blev den kvindelig politiker og daværende forperson for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen udsat for det, der kaldes fake nudes. Gerningsmanden blev hurtigt fundet, og idømt en behandlingsdom.
Det findes derude, stalking, had mails, kommentarer osv. Link til artikel her.
Kan det stoppes, nej. Manglende ressourcer, og en IT verden der forandres dag for dag.

På skalaen 1-5,

giver jeg 3⭐