At læse er at leve

"DET SORTE HUS"af Kirsten Sonne


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 2. bind i serien om Funk og Kjøller.


"DET ER JO DET, DER KAN SKE, NÅR MAN ÅBNER DØREN TIL ET SORT HUS"


Liget af en mand findes i en affaldscontainer på havnen i Gudhjem. Et bysbarn der ikke har været set på øen i mange år, de lokale mente ellers, at han var flyttet til København. Det er Andrew Olsen, hvis bror, Jimmi, og svigerinde, Mariyah, bor i Melsted. Mariyah er en af landets stjernekokke, og parret er indehavere af en fornem restaurant, Restaurant Jernkaas, beliggende mellem Melsted og Gudhjem.

På liget finder de en slidt notesbog og et kamera. Notesbogen er fuld af notater om fugle, og kameraet af billeder med fugle af enhver art, tilstand og situationer. Og som Andrew ligger der i containeren, ligner han selv en lille forskræmt fugleunge, tænker Stina.


Stina må igen benytte sig af hjælp fra den pensionerede journalist Friberg, og naboen Månsson. Efterforskningen af Andrews død, viser sig nemlig at trække tråde tilbage til en uopklaret sag fra 1994. 

Og pludselig står hun og Kjøller med et "Sort hus" der emmer af historie om en dysfunktionel familie, og om en skræmt lille dreng der tegner fugle på væggene i et "Harry Potter"-skab.


Bornholms klippevægge, vildheden, det frådende hav, giver en smuk kulisse til det drama, der udvikler sig i bogens handling.  Om liv og død, om selvtægt, og usikkerhed på fremtiden. Men det giver også Stina mod til, at kunne se sig selv i nuet, og langt ind i fremtiden på øen.


"LINJERNE I LANDSKABET TONER UD I MØRKET UNDER HAM.
FLYDER NED AD BOKUL SAMMEN MED HANS SORTE SILHUET.
GRÆS, SPÆTTET GRANIT, VILDE ÆBLER OG ENEBÆRBUSKE, OG BAG VED DET HELE DEN HØJE HORISONT.
ET STED HÆNGER ALTING SAMMEN, OG DET ER LIGE HER."


Hvad er det SORTE HUS synonym for ? Er det sindets mørke, det skrøbelige hulrum vi alle har i os, som ikke andre end vi selv kan se at mærke. Er det samvittighed, minder, eller er det blot et sort hus ?

Mine filosofiske tanker her skal du lade dig skræmme af, det er en god bog, med en spændende og dramatisk handling, og man kan helt klart mærke, at forfatteren er blevet bedre til at skrive krimier. 2'eren er bedre end 1'eren.

En uventet slutning, jeg var sikker på halvvejs inde i bogen, at havde regnet plottet ud, men slutningen tog en drejning en anden vej.
Forfatteren får flettet det hele sammen med en underspillet humor. Elsker samtalerne på Bornholmsk, dialekten der sammen med Sønderjysk nok er det, den her Kjøwenhavner har sværest ved at forstå endsige læse. 


Lidt ris skal der også være plads til. Kjøller er Kjøller, og ikke Tjøller. Ja det udtales sådan på Bornholmsk, men skal vi ikke holde os til blot, at skrive Kjøller istedet for at veksle fra side til side.

På skalaen 1-5,

giver jeg 4⭐