"DEN VILDE" af Kirsten Sonne
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren
"VELKOMMEN TIL ØEN, DU VIRKER LOST"
Efterforsker Stina Funk vender tilbage til fødeøen Bornholm efter 20 år til et vikariat på Politigården.
Straks efter at være stået af færgen i Rønne, bliver hun kaldt ud til Almindingen, hvor der er fundet et lig tæt ved Bisonskoven.
Stina teames op med politianalytiker Jens Kjøller, og sammen begiver de sig ud i efterforskningen, der byder på mere end et drab.
Folkemødet starter indenfor få dage, et folkemøde der år efter år trækker mange til øen. Turister, NGO'er, politikerer, pressefolk samt de lokale Bornholmere, og det giver politiet i forvejen en del arbejde, så Stina's lile team presses for, at få opklaret drabene hurtigt.
Årets hovedemner på folkemødet er Biodiversitet og Rewilding, og lige præcis disse trækker tråde ud til drabene.
Er det mennesket der slår naturen ihjel, eller det modsatte ?
Stina indhentes af fortiden, en fortid der kommer for tæt på, en fortid hun flygtede fra, men også en fortid hun kan gøre brug af i efterforskningen. Og i sidste ende må hun tage stilling til, om hun vil lade fortiden blive nutid og fremtid.
"Bornholm, Bornholm, Bornholm, du, min dejlige ferieø" af Ib Mossin og Ole Neumann
Hvem har ikke været på klippeøen i Østersøen ?
Jeg har selv været der indtil flere gang, idet min bedste veninde bor der, og det gør, at jeg føler mig i et med handlingen. Jeg kan se mig selv gå og samle ramsløg og kantareller i Almindingen, sidde på en bænk i Tejn Havn og drikke kaffe, eller gå forbi røgeriet til duftene af røg og sild
Bogen er i Nordic Noir genren, og som den flittig læser af bloggen vil vide, så det den krimigenre jeg holder mest af.
Forfatteren har tidligere skrevet børne- og ungdomsbøger, men"Den vilde" er forfatterens første voksen krimi.
Lidt omstændig i første del af bogen, men forfatteren kom hurtigt efter det.
Jeg tog mig dog i, at klø mig selv lidt i håret og tænke "hvorfor skulle jeg så i de første kapitler have kendskab til Stinas OCD-lignende handlinger, hvad var forfatterens intention med dette ??"
Alt i alt en god, let læselig og uforudsigelig krimi, og mon ikke der kommer flere om Stina Funk og Kjøller.
På skalaen fra 1-5,
giver jeg 3⭐