"DØDEN BÆRER MIT NAVN" af Christina List
Udgivet august 2024 på LINDBAK OG LINDBAK
Bogen er 3. bind i serien om Engel. Anmeldelse af BIND1 og BIND 2 kan læses her på bloggen.
"STEMMERNE FORTÆLLER MIG ALT! DE VED ALT! DE VED ALT!"
FLYVSKE TANKER - Kender du ikke det, at du ser en film eller sidder til et møde. Filmen er kedelig, men du sidder i biografen med din kæreste, og mødet er arbejdsrelateret, så er begge steder du ikke kan forlade. Tankerne flyver, du tænker på indkøbsseddel, eller hvad du skal have på til næste fest. De flyvske tanker er ikke stationære, de kan stoppes, når du "vender tilbage" til der hvor du er i momentet.
TANKEMYLDER - Din hjerne er et stort rod, et kaos. Du har ingen kontrol over de negative tanker, den ene overtager den anden, igen ..igen og igen.
De flyvske tanker er fremtiden og nutiden, du kan stoppe dem ved at nå målet. Hvorimod tankemylderet som det kaos, det er, kan du trykke stop der? Tankemylder er både fortiden, nutiden og fremtiden. Tankemylder er ikke en diagnose, men knyttes ofte til en diagnose.
Jeg har lært mig, at bruge en slags mindfulness, jeg bruger lyde. Musik i ørerne, eller fokus på eksempelvis bilerne på vejen, det stopper kaos i et kort øjeblik.
"DISSOCIATIV LIDELSE
NOTE til ovenstående: Sarah og Lucy har kendskab til hinanden.
Så hvor vil jeg hen med ovenstående? Fordi du kære læser ikke må forveksle de 2 øverste med den nederste. Sarah, Lucy og Ellen (en indsat) alle 3 med psykiatriske diagnoser, men også alle 3 med en kaotiske knudret hjerne. Men hvor de flyvske tanker er et kort øjeblik, og tankemylderet kan sættes på pause et kort øjeblik, så er personlighedsspaltning en diagnose, der ikke er nogen behandling for, der ikke kan kureres. En afhængighed?
"Der er ingen veldokumenteret behandling af dyssocial personlighedsforstyrrelse." PSYKIATRIFONDEN
"ENGELPARADOKSET...SAGEN DER ALDRIG BLIVER OPKLARET"
Forfatteren skuffer ikke. Bogen var læst på under 24 timer. Jeg havde svært ved at koncentrerer mig om at passe barnebarnet 😊 for jeg skulle lige læse næste side og ... Forfatteren skaber en afhængighed. Hun skriver godt, levende, malerisk. Persongalleriet er lille, for du, kære læser, kender jo de fleste fra de 2 forgående bind.
Lucy og Sarah, eller Sarah og Lucy´s afhængighed af hinanden er blevet stærkere, deres had til Adam Engel større. De forholder sig tavse, og har udviklet faste ritualer, en kontrol. Målet og ønsket om, at finde sandheden om moderens død, syntes tættere på. Der mangler bare den endelige konfrontation med Engel, et møde, en samtale, der qua han ligeledes opholder sig i Herstedvester burde kunne ske, hvis de spiller deres kort rigtigt og med hjælp fra Ellen. Martin, Lee og Kevin kan ikke give slip, Engel-sagen er krøbet ind under huden.
"DØDEN KENDER MIT NAVN" handler om overlevelse, om at have fysisk og/eller psykisk overtag. Om at være dommer og ikke stoppe før, de dømte er krævet til ansvar.
"DØDEN KENDER MIT NAVN" er det overtro eller tro? Djævleuddrivelse og børneofringer, er det en Engel der styrer "God´s disciple"?
"DØDEN KENDER MIT NAVN" Hvem er hvem?
"DJÆVLEYNGEL"
Afslutningen er makaber og ikke for sarte sjæle. Den er uforudsigelig, og spørgsmålet er: Spoiler forfatteren endnu et bind i serien? Måske trilogien får en "efternøler"? Jeg håber det, for jeg har fået en afhængighed af forfatterens ord, og den kan ikke behandles med mindfulness.
Om alt er så læs de 3 bind, jeg lover dig, du bliver ligeså afhængig af forfatteren som jeg.
LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻
Kære forfatter, kære CHRISTINA
TAK for din tro på mig ❤️TAK for at måtte være en del af dit univers.
Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.