At læse er at leve

"C- HVISKENDE GLANSBILLEDER" af Lars Thomassen


Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 3. bind i alfabetserien.
Læs de 2 andre her: A og B


"I PAPIRKURVEN MED DEN TANKE"


RET - teamet er stadig fysisk og psykisk mærket efter deres sidste store sag, men "life goes on" og uden ny sag, og på Belindas opfordring, har de nu valgt at tage en "cold case" op, sagen om Isabella Hartvigs forsvinding.

Sagen havde været kigget igennem på kryds og tværs mange gange, men det skadede jo ikke. 

Asger, der stadig plagedes af mareridt om datterens forsvinden, jagtede stadig sit bytte; den skyldige, og var 100% klar på at genåbne sagen sammen med teamet. 


Sebastian Møllerup nærmede sig langsomt, men sikkert, HYPOTERMIhan havde ingen idé, om hvor han var, og hvor længe han havde været der. Det sidste han huskede var, at han cyklede fra Liam og vennerne til Henry Sauers hus på Linde Allé. Og ligesom han troede, det hele var slut, hørte han skridt nærme sig.


Belinda, teamets computergeni, bruger det meste af fritiden på at game og chatte online med andre gamere. En aften får hun en anmodning fra gameren "Kajsen" om talechat. "Kajsen" havde hun chattet meget med, de udvekslede normalt ikke private oplysninger som eksempelvis navn og adresse, men hun havde nævnt sin tilknytning til politiet, og det er derfor "Kajsen" ønsker kontakt. Hans lillebror, Liam, efterlyser sin ven Sebastian. Liam havde været på politistationen med efterlysning, men følte ikke de tog ham alvorligt. 
Sebastian hørte til en af de mange unge i landet, der var hjemløse af den ene eller anden årsag. Liam kendte Sebastian fra Linde Allé. De overnattede ofte hos Henry Sauer, der havde åbnet sin kælder for de unge. Hos ham kunne de overnatte, få et måltid mad og et bad.


Iben kæmper stadig med traumer fra teamets sidste sag, med fortiden og fremtiden. Hendes tidligere elsker stalker hende, og spirende følelser for en kollega fylder mere og mere i hverdagen. Forbudte følelser.


RET tager en pause fra Isabella Hartvig sagen, da Belinda fortæller om Sebastians forsvinden, og snart dukker flere sager op om unges forsvinden på Linde Allé. Og med følgeskab af deres nye kollega profileren Aisha Patel, får de kamp til stregen i endnu en, for teamet, hæsblæsende sag.

Hvem fortæller sandheden ? Og er Linde Allé andet end blot en stille villavej ?


"...VI ER SÅ TÆT PÅ MÅLET.
JEG KAN SE ÆNDRINGERNE, FORANDRINGERNE, TRANSFORMATIONEN..."

TILGIVELSE, MISTE, FORTRÆNGE.
SELFIE GENERATIONEN,
GLANSBILLEDET.


Forfatteren har fat i noget rigtigt her. Vi lever i en tid hvor fremtiden er et glansbilled, den verden de unge idag skaber på SoMe. De gemmer sig bag en maske, de photoshop'er eller bruger AI PHOTOGENERATOR, og lyver om hvem de i virkligheden er. En slags rollespil.


Forfatteren har valgt, at blive fuldtidsforfatter efter udgivelsen af de 2 foregående bind, og det kan jeg kun billige.

Vi har nemlig, at gøre med en forfatter, der kender sit alfabet. Han skriver, så du glemmer tid og sted, og de planer du ellers havde for dagen bliver udskudt. Spændingen er så elektrisk, at du bliver nød til at vende det næste blad,
lige læse et kapitel til.
Og så efter endt læsning, tænker man desperat; Der er "kun" 28 bogstaver i alfabetet.


PÅ SKALAEN 1-5

GIVER JEG 5 🌻🌻🌻🌻🌻