"BIDANSEN"
af Claus Due
Udgivet december 2024 på FORLAGET LINJE H
Bogen er 2. bind i trilogien om forskeren Poul Hansen.
Anmeldelsen af 1. bind "VANDABEN" kan du her på bloggen.
"MANGE PÅSTÅR, AT DET ER EVNEN TIL AT KOMMUNIKERER, DER GØR OS TIL MENNESKER.
SANDHEDEN ER NOK NÆRMERE, AT DET ER VORES EVNE TIL AT MANIPULERE."
Hvad frygter du mest? Er det angst for det fysiske, det følbare, at krige rundt omkring os rykker nærmere vores lille land? Prepper du af samme grund, og googler muligheder for at søge dækning for den sårbarhed, der er i verden. For klimaforandringer, sult, velfærd for HOMO SAPIENS
og MAMMALIA. Listen er lang. Flygter du og frygter den digitale verden? Den TEKNOLOGISKE UDVIKLING med CHATBOT, CHATGPT og KUNSTIG INTELLIGENS/AI. Igen er listen lang, og jeg ved godt, hvad der skræmmer mig mest her i Tårnby nytårsaften 2024, det er en verden i kaos, ude af kontrol, som min søn og børnebørn skal vokse i.
DO NOT FEED THE TROLLS
"MENNESKENES REDSKABER GØR DEM FARLIGERE.
UDEN REDSKABER ER MENNESKER IKKE FARLIGERE END STRANDFUGLEN, DER LEDER EFTER SNEGLE I VANDKANTEN"
"Bidansen" kan ikke stå alene, den følger op på, og med, "Vandaben"s forskning. Det er til dels tunge emner, som manipulering af mennesket fra HOMO HABILIS til det "robot menneske" vi er i dag, om konspiration, grådighed, og at vi ser os som overmennesket med retten til at kontrollere dyr, mennesker og klima ud fra forgodtbefindende. Og det på "begge sider", GRÆSRODSBEVÆGELSEN WILD-8 manipulerer ligeledes via teknologi, og er på deres måde ikke meget anderledes end de, der ser sig som overmennesket i bogen. Hvad er moral og etik HER?
"Menneskets var det eneste væsen på jorden, der bevidst opførte sig umenneskeligt. En haj kunne gøre grusomme ting, men det var for at leve, overleve og forplante sig. Synet af den døde kæmpe bekræftede ham endnu engang i sin tro. Mennesket var den eneste skabning på jorden, der ikke hørte til. Som en invasiv art formerede mennesket sig ukontrolleret, og ødelagde balancen mellem klodens mange arter." FORSKER POUL HANSEN
"En lidt træg start på læsningen blev dog hurtigt til intens læsning og efterfølgende refleksion" FRA ANMELDELSEN AF "VANDABEN"
Og sådan følger overskriften "Bidansen", begge gange gør det forfatteren til skamme, for forfatteren har her som i "Vandaben" lavet en god og omfattende research, Der er lige dele fortid, nutid og fremtid i bogen. Der er forskning og hæsblæsende jagt, og alt dette skriver forfatteren "nede på jorden" i et gennemtænkt sprog.
Forfatteren satte med "Vandaben" spørgsmål ved brugen af dna, menneskets unikke fingeraftryk, for at skabe kloner, og kampen mellem grådighed og alfahanner skabte kaos og hemmeligheder. Men kan hemmeligheder skjules? Han følger op på dette i "Bidansen", og gør det med passion. Og så er der punchline, slutningen, jeg kan ikke vente på sidste bind i trilogien.
Hvis du ikke har set filmen "I, ROBOT" fra 2004 med Will Smith, så vil jeg anbefale den. Temaerne i "Bidansen" går igen i fimen.
En ekstra 🌻til forfatteren, hvis der var plads 😊. At skrive "en smagsløs kasket" om en kasket med Brøndby logo, falder i god jord hos mig 😂😂
LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻
Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatter eller forlag.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.