At læse er at leve

"UNDER EN BLÆNDENDE SOL" af Jenny Lund Madsen


Udgivet oktober 2024 på FORLAGET GRØNNING 1


Bogen er 2. bind i den fritstående serie om Hannah Krause-Bendix

SICILIEN straks ledes mine tanker til de 4 GODFATHER -film og MAFIAEN," en fællesbetegnelse for organiseret kriminalitet, ofte med udspring i nationale eller demografiske grupper. I nogen grad er det blevet almindeligt at omtale mindre grupperinger som mafia i det øjeblik de skiller sig ud fra det etablerede samfund. WIKIPEDIA   

Serviceindustrien og turisme er en af de største indkomstkilder på øen, men det er ikke lige det vi møder her i bogen. I bogen emmer øen af smuk natur, varme og imødekommenhed fra de ældre beboere, men også en vis form for afstandtagen mht. sprogbarrieren, man skal nok have en oversættelses-app. med hvis "TUREN GÅR TIL SICILIEN"


"SIKKEN EN SKANDINAVISK NAIV FORESTILLING OM, AT VERDEN ER OPDELT I GODE OG ONDE MENNESKER.

VI HAR DET ALLE I OS - DET LYSE OG DET MØRKE. OG LIGESOM DET ENKELTE MENNESKE ER BEGGE DELE,

SÅ ER SAMFUNDET DET OGSÅ.

DER ER IKKE EN LOVLIG VERDEN OG EN ULOVLIG. DER ER KUN RÅDDENSKAB..."


Hannah er vred, irriteret, frustreret, opgivende. Livet har ikke taget den drejning hun drømmer om. Elskerinden bor på Island med sin familie, og det liv Hannah ønsker med hende har lange udsigter. Den krimi hun netop har udgivet får større opmærksomhed end den roman, hjertebarnet, hun udgav først. Endnu et glas hvidvin drikkes, mens hun bander over sig selv. Hun har kontrakt på endnu en bog, men de mange irritationer har givet hende skriveblokade, og det giver ikke penge på kontoen.

Hannahs redaktør er træt af hendes modvillige og provokerende adfærd, og sender hende til Sicilien, hvor han har lånt et afsidesliggende hus til hende i håb om, at det kan sætte hende i gang med at skrive endnu en bog. Og Hannah må da også indrømme, at sol, pool i haven og kold hvidvin i glasset, nok skal gøre underværker. 

Den nærtliggende by skulle eftersigende have en skøn restaurant, og da Hannah ikke er et kulinarisk geni, begiver hun sig afsted mod byen, og snart er hun bænket ved et bord med udsigt, et glas vin og en stor portion Sicilianske specialiteter serveret af en ung smilende tjener. 

En lang aften venter, Hannah har drukket et glas for meget efter, at være faldet i snak med et svensk herboende ægtepar, og går forkert på vej hjem.

Men nød lærer som bekendt, nøgen kvinde at spinne, og et telefonopkald senere samler ægteparret hende op. Sicilien skal snart vise sig som det rette sted for Hannah, at skrive en ny krimi.


"STAY OUT OF THIS. OR YOU WILL DIE TOO"



Jeg har ikke læst forfatterens debutkrimi fra 2020, men jeg har set filmen "Meter i sekundet" og serien "Graverne" som hun har skrevet manuskript til.

"Under en blændende sol" er en slags kombination af disse 2. Jeg er fan af serien, og håber virkelig, at der kommer en sæson 2. 

Hannah er en kompleks kvinde helt uden filter, og hendes grænseoverskridende adfærd fik mig flere gange "op i det røde felt". 
Hun har en sarkastisk og ironisk humor, en sort humor som jeg selv, men en humor som ikke alle forstår.

Uden at "lommefilosoferer" for meget, så tænker jeg, at Hannah må have en skrøbelig fortid der gør, at hun føler sig uelskelig, og bruger den sarkastisk ironiske humor som et værn.

Persongalleriet er ikke stort, plottet er godt, og ikke mindst med en uventet slutning, morderen havde jeg dog gennemskuet efter, at have læst godt og vel 1/3 af bogen, men det gjorde ikke bogen mindre spændende. 

Om sidste linje i bogen får mig til at finde Hannah forstående ved jeg ikke, men du kære læser, kan jo selv læse bogen og vurdere dette. 



LÆSELYSTEN giver 3/5🌻🌻🌻



På Google fandt jeg ved søgning på GETYOURGUIDE, en tur rundt i GODFATHER-filmenes fodspor, hvor flere af stederne i bogen er med😊

Måske forfatteren har været med på sådan en tur😊


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlaget.

Læselysten honoreres ikke for LINKS til forlag og andet i teksten.