"TILFÆLDIGE MØDER" af Mette Kappel

Bogen er givet mig som forfattereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og er ikke påvirket af forfatteren.

"SÅ SLIPPER HUN TRÆET OG SER OP AF STAMMEN. DEN ER IKKE ALENE.
DEN STÅR MELLEM TRÆER FRA DEN SAMME FAMILIE. DE KENDER HINANDEN.
KRONERNE FLETTER SIG SAMMEN FOROVEN I ET TÆT GRØNT TAG.
ÅH TRÆ ÅH TRÆ.
HUN VIL PLANTE SINE FØDDER LIGE SÅ DYBT NED I JORDEN SÅ DE FÅR RODNET DERNEDE.
HUN VIL FORBINDES MED ALLE DISSE TRÆER, OG BLIVE EN DEL AF DERES LYDLØSE SAMTALER.
HUN VIL VÆRE ET TRÆ. ET UNGT TRÆ I SKOVEN, BESKYTTET AF DE STORE BØGE"

Den unge musikstuderende Marie, arbejder som ferieafløser i Århus hjemmepleje. Hun har et godt tav på de borgerer, hun er blevet tildelt. Men snart er det forbi, og hun skal tilbage til studierne på Musikkonservatoriet.
En morgen finder hun den ældre herre, Poul Holm, liggende død i sin seng. Den 87årige boede alene, hustruen var død for længe siden, og datteren Iben bor på Amager med hustruen Linda.

Stærkt plaget af det pludselige møde med døden, begynder Marie at komponerer et stykke musik, helt anderledes end, hvad hun ellers plejer at komponere. Det er et mørkt og dystert stykke musik, som hun komponerer til klaver og trompet. Hun forestiller sig hendes "måske" kæreste Philip spille trompetstykket.

Julie Rasmussen er død. Kunstnerinde, mor til Stefan og Torsten, farmor til Viktor og Ane, og svigermor til Janne. 
Ane har et ikke eksisterende forhold til sine forældre, og et misbrugsproblem der har gjort hende hjemløs. Hun har i et stykke tid overnattet på sofaen hos skoleveninden Naomi. Ane har givet op, hele hendes krop skriger efter hjælp, hendes nætter er det ene mareridt efter det andet.
Viktor studerer økonomi, og bor på kollegie sammen med Philip. Marie, Philip og Viktor bliver snart en trio, og Marie skriver trommer ind i sin komposition. Trommer Viktor skal spille på.

Stefan og Jannes ægteskab er platonisk. Janne har et alkohol problem, og kan kun med hjælp fra sin medarbejder Lara, stadig have sin smykkebutik kørende. 

Denne dysfunktionelle familie samles ved Julie Rasmussens bisættelse, et andet sted i Århus sidder Iben og Linda ved Poul Holms kiste.

Maries komposition til klaver og trompet, inkluderer nu også trommer, digte og en skiftevis syngene og oplæsende sopran. Marie har mødt Torsten ved en kunstinstalation på Aros. Der er opstået en nysgerrighed hos Marie, en seksuel tiltrækning, og hun besøger Torsten, der bor i lejligheden ved siden af den afdøde Poul Holm.

Og Iben, hun har i sin fars gemmer fundet en masse breve. Breve fyldt med kærlighed, håb, længsel og tab.

Hatten af for forfatteren, hun har kunnet holde rede på de forskellige karakterer og relationer.
Jeg måtte ikke særlig langt inde i bogen stoppe op, og lave et diagram med cirkler og pile i en stor forvirring.

Poul Holms død og Maries undren omkring denne, lader vi stå. Dog troede denne blogger, at det skulle fylde mere i handlingen end det gjorde. Først mod slutningen skriver forfatteren om det igen. Ingen spoiler.

Forfatteren skriver musikalsk, man fornemmer tonerne i sproget, og at forfatteren har skrevet digte før.

Omkring Maries komposition skriver forfatteren ret udførligt, og når man ikke har kendskab i de kompositionske udtryk, syntes jeg forfatteren skulle have holdt igen.

En anden ting jeg bed mærke i er jobbet i hjemmeplejen. Med ret stort kendskab til hjemmeplejen kan jeg kun sige, at de opgaver og den tid Marie gives hos borgeren, på ingen måde svarer til 2023. Havde handlingen foregået i 1997, hvor jeg selv stiftede bekendtskab med arbejdet, så kunne jeg genkende det.

"Fortællingerne er troværdige, men de bliver lidt lange i spyttet. Der går rigtig mange sider, hvor romanen ikke rigtig rokker sig ud af stedet. Der er mange ord og omveje, før den intense slutning, der er så ordknap, at den står som en stærk kontrast til resten af bogen"  Skriver Hans Christian Davidsen på Bogforum

Og det kan jeg ikke skrive bedre selv.

BA DA BUM BUM, sådan slutter bogen og anmeldelsen. 

På skalaen 1-5, gives 2 ⭐

Det trækker op at handlingen foregår i Århus og på Amager.