At læse er at leve

"STEDFORTRÆDEREN. NÅR SKINNET BEDRAGER" af Pernille Rattleff


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.


"HVORHEN ? VILLE TAXACHAUFFØREN VIDE.
"KØR HVORHEN DU VIL, DER ER BRUG FOR MIG ALLE VEGNE"


Julian Krause, der er professor i personlighedsforstyrrelse på Oxford University, rejser hjem til Danmark og behandlingshjemmet Frydenlund, hvor hans gode ven Kåre Eskildsen er viceforstander. Frydenlund er et behandlingshjem for patienter med forskellige former for psykiske lidelser, hjemmet huser også en sikret afdeling til forvaringsdømte kriminelle.

Her sidder "den tavse morder", Harald Jelling, og det er ham, Kåre har brug for Julian's hjælp til.
Harald er dømt i forvaring for mordet på sine forældre og sin hjælper. Harald er diagnosticeret som infantil autist, og skønnedes ikke at have et sprog. Han har ikke kommunikeret på anden måde end med en aggressiv udadreagerende adfærd overfor behandlerne, og er nu medicineret og fikseret.


Julian flytter ind i portnerboligen på Frydenlund, og tager orlov fra Oxford. Et selvmord på Frydenlund har gjort behovet for hans tilstedeværelse større. 


Julian har børn fra 2 tidligere ægteskaber, den yngste Lykke på 14 år, bor hos sin mor Eleonora og stedfaderen Schultz. Lykke's 14 års fødselsdag fejres netop, som Julian er kommet tilbage til Danmark, efter fødselsdagen aftales det, at Lykke skal på weekend hos Julian, men under festen falder Lykke om, og aftenen slutter på akutmodtagelsen. Eleonara tager på spaophold samme aften, og Lykke tager med Julian hjem til portnerboligen. Dagen efter kan de ikke få kontakt til Eleonora.








Da jeg læste bagsideteksten, tænkte jeg, at det lød som en bog med "kød på".

"Manden var ikke debil, afgjorde Julian. Langt fra endda. Men han var rasende. Og han var farlig. Julian begyndte at trække vejret overfladisk. Han skulle ud af lokalet. Og det hastede. Men da instinktet blev til erkendelse, var det allerede for sent."


Men jeg læste en rodet bog, med en masse delplots, eller plots i plottet ?

En bog med et stort persongalleri og mange forbrydelser uden sammenhæng. Der er så mange spørgsmål til og i denne bog, de fleste står ubesvarede.

"Bogen er 1. bind i krimiserien om Julian Krause og den tavse morder" skriver forlaget på bagsiden. Men der er ikke nogen 2'er, ikke her i 2022 og om der kommer én, som kan slå knude på nogle af de løse ender, svarer på de mange spørgsmål vides ikke.


Forfatteren er cand.polit og har en phd-grad i uddannelsesvidenskab, og med den baggrund syntes jeg personligt ikke, at man skal give sig ud i at skrive en krimi, med så mange henvisninger til  menneskets psyke.
Hun har en proffessor i personlighedsforstyrrelse som hovedperson, "god damn it" som Julian ville sige. Jeg siger, hun har taget munden for fuld.















På skalaen 1-5,
giver jeg 1⭐