"SORT SNE" af Søren og Morten Ellemose
Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterene eller forlag.
Løgnen var som en lidt for lille sko, der klemte de første gange, man trådte i den.
Med tidens gentagelse passede den snart perfekt, og tilsidst kunne man ikke forestille sig, at gå i noget andet. De skulle bare trædes til.
I Villa Hindenburg med de 27 værelser på den rigtige side af Strandvejen med egen bådebro og udsigt over Øresund, samles den dysfunktionelle familien von Konradsen én for én til den årlige juleaftens middag.
Et par ekstra gæster placeres ved det bugnende middagsbord, ikke helt med Inge-Lise Konradsens billigelse, men julen er vel hjerternes fest, og irritationen over de ekstra gæster kan jo altid skylles ned med lidt rødvin.
Den værste snestorm i årtier rammer hele landet, og snart er Villa Hindenburg dækket af sne, og omkring ligger meterhøje snedriver. Beredskabsstyrelsen fraråder via TV al unødvendig kørsel, så der er ingen anden mulighed end, at gæsterne må blive og overnatte.
Pludselig går strømmen i hele nabolaget, mørket falder over Villa Hindenburg og sneen bliver sort.
Hvad gemmer sig i mørket ? Hvilke hemmeligheder dukker frem ?
Er Villa Hindenburg opkaldt efter luftskibet eller den tyske rigspræsident ?
Spørgsmålene er mange, men et er sikkert som amen i kirken, det bliver en juleaften, som familien von Konradsen aldrig vil glemme.
Har du set filmen "Knives out" fra 2019 ? Så træder du ind i Villa Hindenburg.
Eller "Murder by death" fra 1976 ? Ikke at handlingerne på nogen måde kan sammenlignes med "Sort sne", men jeg kunne ikke lade være med at tænke på dem alligevel. Og det ikke dårligt.
Efter at have læst en masse krimier, nogle blodigere end andre, var det en sand fornøjelse at læse denne bog af brødrene Ellemose. Jeg havde ikke læst nogle af deres bøger før, men er de skrevet på samme måde, så er jeg fan.
Elsker den sarkastiske og ironiske humor, en perlerække af sætninger igennem hele bogen, og så den 12 årige Clemen, som har en mystik omkring sig og vis vid kun anerkendes af oldefar Wilfred.
Clemens guldkorn som: "Intelligente mennesker bander meget, men du burde ikke gøre det, det forvirrer" og denne her hvor fætter Jean-Gustaphe siger: "Mit liv er ikke matematik, din lille nørd" hvortil Clemen svarer "Det giver jeg dig ret i. Det savner enhver form for logik"
Bogen var læst på under 8 timer,
og den kan kun anbefales herfra.
På skalaen fra 1-5,
giver jeg 5 ⭐