"QUIS CUSTODIET IPSOS CUSTODES"
Hvem vil vogte selve vogterne
Røde var ikke helt sig selv som han stod der i sin, tidligere, bedste vens hus. Stig havde været den der fyrede ham fra politiet, en handling Røde aldrig ville kunne tilgive ham, og heller ikke selvom han nu stod der i huset til "gravøl" efter Stigs bisættelse. Stig var omkommet i en brand, der var opstået i hans Tesla, en brand som var opstået i nogle elektriske komponenter havde teknikerne fastslået, men Line, enken efter Stig, var usikker på, om det var sandheden. Stig havde opført sig mærkeligt i ugerne op til dødsfaldet, eller drabet?
Efter sin fyringen ernærede Røde sig som privat sikkerhedsvagt, han boede hos sin kæreste Hannah og dennes datter Asta. Hannah og han var ikke altid enige om tingene, ikke som sådan i hjemmet, men politisk. Hannah var journalist på Politiken, og havde skrevet mange kritiske samfundspolitiske artikler, og bølgerne gik tit højt i hjemmet, men ikke højere end at Asta kunne sove, mens de 2 voksne havde forsoningssex.
Nu havde Line så spurgt ham, om han ville kigge på om, der var noget mystisk omkring Stigs død, for hendes og gudsønnen Asks skyld.
Farven RØD er kærlighed, blod, fare, raseri, lidenskab, passion, venstrefløj. Farven rød er en primær farve, en varm farve. Blander du farverne rød og gul får du ORANGE en farve der forbindes med ild og flamme, grusomhed og egoisme. Alt dette får du i "RØDE".
En krimiroman skriver forlaget, jeg vil nu mere sige en DETEKTIVROMAN ikke at det gør den store forskel.
Røde påtager sig en detektivopgave uden om politiet, SELVBESTALTET på foranledning af enken, tager han kampen op imod en mur af politikere og andre højtstående i politietaten. En mur af løgne og hemmeligheder fra LYSSKY og FORDÆKTE personer, og alt hvad Røde rører ved i sin søgning på sandheden følges af drab.
Men opgaven påvirker også privatlivet, og Røde står nu i valget mellem 2 farver; rød og orange.
" Livet er fyldt med tilfældigheder. Det hører til sjældenhederne, at der ligefrem ligger en konspiration eller masterplan bag, men vi arbejder begge i brancher, hvor vi aktivt leder efter den slags tilfældigheder, der afslører et skjult mønster." HANNAH
Ovenstående citat opsummerer bogen, Røde's søgen efter sandheden i en velskrevet pageturner. Jeg glæder mig til at læse mere om Røde.
"DET ER RENDYRKET NEPOTISME"
Et "skud ud" til en stormagt i 2025, der giver forfatteren en ekstra 🌻 "Altså de 2 der prøver at tvinge en ny konstituering igennem, så socialdemokraterne kan give min borgmesterpost til én, de kan kontrollere, og samtidig sætte os uden for indflydelse. .... det er vel politik?"
En lille sidebemærkning fra LÆSELYSTEN. Musikken i bogen der giver Røde ro, leder mig tilbage til det hedengangne værtshus "HÅND I HANKE" i Griffenfeldgade på Nørrebro, et værtshus hvor du med din øl i hånden kunne lytte til jazz og blues, så dejlig en ro modsat dagens musik.
LÆSELYSTEN giver 4/5 🌻🌻🌻🌻
Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.