At læse er at leve

"PIGEN PÅ BILLEDET" af Heidi Amsinck


Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 2. bind i serien om Jensen.


FOR FANDEN JENSEN, GIDER DU TAGE DIG SAMMEN


3 drab, 3 ældre mennesker, 3 forskellige steder; Villa i Klampenborg, Kolonihave på Amager og Plejehjem i Lyngby. 3 billeder, men hvem er pigen på billedet ?


Ordrup Station 1996. 3 unge mennesker på vej til gymnasiefest, lettere overislede fjoller de rundt på perronen, mens de venter på toget mod København. Susanne, Morten og Karoline.


Jensen er blevet i København, og har lejet en lejlighed på Christianshavn. Hun er startet freelance, og har stadig Gustav "under vingerne".

Kriminalkommisær Henrik Jungersen har siden sagen i Magstræde været meget humørsvingende, hustruen har smidt ham ud, og han bor nu nærmest på sit kontor. 

Og selvom ingen af de 2 ønsker det, krydses deres veje igen: Jensen og Henrik.


Regitse Lindegaard, datter til den myrdede kvinde i Klampenborg, hyrer Jensen til at finde en diamanthalskæde, der er forsvundet fra hjemmet. Ikke lige et job for en journalist, men hun øjner en historie, og pengene for jobbet er kærkommen. 


Efter at have været udadreagerende ved flere afhøringer, beordres Henrik til psykolog af politidirektøren.
Han har ikke fået bearbejdet gamle sager mentalt, og lider måske af PTSD. Han står nu på en skillevej, hvor pilene peger alle andre veje, end der hvor hjertet er; hjem.


Hverken Gustav eller Margrethe har hidtil ville fortælle Jensen, hvorfor Gustav er stoppet i skole og sendt til København fra Aalborg. Jensen opsøger derfor Gustav's far, da hun føler sig "ført bag lyset". 

Og det der kan føles som et tillidsbrud, bliver en øjenåbner, og en hjælp i opklaringen af både nye og gamle sager.

IKKE ALLE ÆLDRE DAMER ER SÅ USKYLDIGE, SOM DE SER UD










Da Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard i 1989 lavede filmen "Jydekompaniet 3", var det opfølgeren på "Jydekompagniet" fra året før. En 2'er kunne det ikke blive til, "da toere plejer at være dårligere end ettere"

Heidi Amsinck må godt lave "Jensen" i numerisk orden, og gerne mange af dem.


"Pigen på billedet" fortæller denne gang mere Henrik's historie end Jensens, om det bliver for meget, skal jeg ikke kunne sige, dog trættedes jeg af konen's "citater". 

Men som med "Mit navn er Jensen" så forstår forfatteren, at holde mig fast og fanget lige til det sidste i en hæsblæsende uforudsigelig afslutning.
Og så er det jo åbenlyst, at der må komme mere.... for hvad skete der med Carsten Vangede, og hvem er Kristoffer Broe ?


På skalaen 1-5,

giver jeg 4






"I DET DER FORTRYLLENDE HVERDAGSTØJ ER DU SMUKKERE END NOGEN KVINDE,

JEG KAN HUSKE AT HAVE SET I HELE MIT LIV"