"PIGEN I GULVET"  af Stine Duus Petersen

Udgivet juli 2024 på FORFATTERSKABET

"IKKE ALLE PRÆSTER ER ENS"

"Tro kan flytte bjerge!" At tro på noget så stærkt, at vi er overbevist om, at ting sker, hvis vi tror nok på det. Mister vi så troen, hvis det ikke sker?

Men hvad er tro? "En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt. Tro er således en antagelse. Tro kan imidlertid også være tillid" _WIKIPEDIA

"Tillid eller tiltro er en følelse og er dét fænomen, som viser sig ved, at et individ har en forventning om eller tro på, at et andet individ er pålideligt" _WIKIPEDIA

Krige, magtliderlighed, liderlighed, mange ord har været skrevet, og samme ord kan sættes på kirken den dag i dag. "Den blindes" tro og tilliden til kirken har fået knæk gang på gang.  Så kan vi tro på de gejstlige, har vi troen på noget der er større, tror du på dig selv?

"HUSK DET"

Jonas Ebbesen havde fået til opgave, at tømme et hus efter ejeren er gået bort. En ren skattekiste for en antikvitetshandler. Imellem støvede bøger, YouSee regninger og Axel Salto vaser, finder han nogle gamle dagbøger og avisudklip.

Signe Berg, historiker og Jonas´ bedste ven, går med en historikers iver, i gang med at gennemgå artiklerne og dagbøgerne ved hjælp af bibliotekaren Kirsten.
Johannes stod på perron og sagde farvel til forældrene. Året var 1903, og han var som nyuddannet teolog på vej til Sønderborg, og sit nye job i Mariekirken. 

På en bænk i Mariekirken sidder Signe med sin bedstefar, barnet Signe kigger beundrende på mosaikvinduer, hvor solen skinner igennem og farver kirkerummet i regnbuens farver. Imens fortæller bedstefaren historier, Signe kan bedst lide historien om M/S Trillingen der i 1968 forliste i havnen.

Lille Maries seng er tom. Der er ingen der har set eller hørt noget. Hun er forsvundne i natten, "ud i det blå". Året er 1992.

Og så dør den pensionerede præst Peder, far til byens borgmester. 

"DET ER MIG ÆRGERLIGT, AT DU IKKE ØNSKER AT SAMARBEJDE, JOHANNES.
DET HAVDE VÆRET MIT HÅB, AT DU VILLE OVERTAGE.
MEN SÅDAN ER DET, OG VORES VEJE MÅ SKILLES"

"Pigen i gulvet" er forfatterens debut. Hun skriver let og legende, og jeg er vild med de små indskudte humoristiske og let sarkastiske bemærkninger. Korrekturlæsningen burde have været bedre, men det er jo ikke forfatterens skyld.

Persongalleriet er stort, jeg blev lidt "småforpustet" i læsningen, men alle personerne og deres historier bliver flettet godt sammen til sidst, og så giver det mening.

Bogens kapitler springer mellem årene. Enkelte er skrevet som breve eller dagbog, og det giver lidt luft i læsningen. Det er ikke fordi bogen er tung læsningen, men denne anmelder kan godt lide den måde at stille bog, og historie, op på.

Hens de første linjer her i anmeldelsen, så er dette en historie om tro og tillid.

At de der evner ordet, eller de der bærer en titel, i deres egen vanvidsverden føler sig hævet over andre endda over Gud. Og deres ord lokker, vi forføres, vi har tillid til dem og ordet. Det er en magtliderlighed, der medfører tab, tab af tro, tab af tillid.

Bogens 2 hovedpersoner får gravet flere hemmeligheder frem, og historien, ja den ender uforudsigeligt. Du får lyst til at læse mere.

LÆSELYSTEN giver 3/5 🌻🌻🌻

I bogen føres vi til Mariekirken i Lübeck, kirken kan du læse mere om HER

Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag