.jpeg?etag=%2210c4-64f04c63%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=198%2B198&extract=0%2B19%2B198%2B140&quality=85)
Oprettet 0ktober 2022
"OFFER 00"
af Birgitte Vestermark
Udgivet på GRØNNINGEN 1 September 2025
Bogen er 4. bind i serien om Victoria Storm.
Anmeldelser af her: "UKENDT STOF", "DØDBOLD" og "ISOLEREDE HÆNDELSER"

"HAN SMILEDE. LET THE FUN BEGIN.
DET SKULLE VÆRE SÅ SUNDT AT HAVE EN HOBBY. OG DET HER VAR HANS."
En ung pige forsvinder, en ung pige Maria datter af Victorias søster, Felicia. Victorias svoger Henning havde ringet og spurgt Victoria om råd, han var pt. græsenke, da Felicia var taget på ferie med et par veninder. Så nu sidder hun i toget på vej fra Århus til Hirtshals, hvis Maria ikke snart selv dukkede op, ville det være lettere for Victoria at lede, hvis hun var i Nordjylland.
Ikke alt er som det skal være i fiskerbyen ved Skagerrak med de mange bunkere fra 2. verdenskrig, der ligger en tåge af hemmeligheder over byen.
Victoria opdager ved et rent tilfælde et lig i én bunkerne, og som ved et tilfælde er det hendes gamle ven, Politikommissær Flemming Gregorius, der fra København er sendt til Hirtshals for at hjælpe det lokale politi med opklaringen.
Hvad er det der sker i en fiskerby, hvis eneste underholdning er det lokale værtshus, sladder over hækken og mistro. Ikke alt er som det skal være i en sag, der trækker tråde til Victorias traumer fra fortiden.
"ØJE FOR ØJE, TAND FOR TAND.
HVIS DU SMADRER MIN FAMILIE, SÅ SMADRER JEG DIN"
Jeg må gentage mig selv; 1-2-3 så var bogen læst på under 24 timer. Forfatteren har en evne til at fastholde mig fra side til side, ord for ord fører hun mig rundt i en by, jeg aldrig har været i.
Jeg fornemmer trøsteløsheden, afmagten, det uforløste i søgningen efter retfærdighed, og håbet om en afslutning, en opklaring.
Forfatteren fører os ind i sindet på "den skyldige" ved at bryde bogen med kapitler i dagbogsform, og jeg kan lide det.
Plot og delplots kædes sammen i fortid og nutid for til sidst at eksploderer i en overraskende slutning, en opklaring, som jeg som garvet læser og anmelder, IKKE havde set komme.
"DEN DER LEVER STILLE, LEVER GODT"
LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻
Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatter eller forlag.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.