At læse er at leve

"MASKEN VI BARE" af Marianne Monteau


Bogen er 5. bind i serien om Lucy Kiehl


Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren.


IMAGES IS EVERYTHING


Den pensionerede skolelærer Mimi Egelund findes død nær et banelegeme i kolonihaven Bakkevang. Hun er stranguleret med en ledning, det ene øje stukket ud, navlen ligeledes spiddet og hun er lagt i Jesus-positur.

Hun er sidst set i institutionen, hvor hun hentede sit barnebarn.

Det er barnets far, Mimi's svigersøn, der har slået alarm til politiet, efter han fandt sønnen i sin klapvogn på en sti ved kolonihaven.


"Et fængsel, det var sådan, hun betragtede sin tilværelse. En ensom sjæl spærret inde i en alt for tyk krop, og en krop så tyk, at den var spærret inde i en lejlighed."
Et andet sted i Århus sidder Agnete, vred på tilværelsen. Hun er ikke særlig omgængelig, og gør livet det surt for sine hjemmehjælpere, "Barmen og Snehvide".

Agnete skriver kriminoveller til et ugeblad, spiser smør dyppet i kakaopulver, og får dagligt besøg af sønnen Jakob. Agnetes store drøm har altid været, at få udgivet en bog, og hun har flere manuskripter liggende, men efter en ubehagelig episode hos et forlag, har hun ikke gjort yderligere, og ingen har siden fået lov at læse dem. En dag brydes isen dog mellem hende og hjemmehjælperen "Snehvide", og hun får lov at læse det ene manuskript.


I en skoleklasse er Michael dagligt mobbeoffer. Han har ingen at gå til med sine problemer og smerte, lærere og skoleinspektør ser den anden vej, og han ser ingen anden udvej end, at lægge sig på togskinnerne en dag i 1998. Mimi var lærer på den skole, Michael gik på.


Nick hentes til Århus for at hjælpe med opklaringen, da endnu en skolelære findes myrdet. En skolelære der var kollega til Mimi.


Er der en forbindelse ? Finder Lucy den store kærlighed på Tinder, og har Joan held med at finde Lucy's far på internettet ?


"Du kan ikke ændre fortiden, men nutiden er i dine hænder. Grib hver dag, se den som en ny begyndelse. Accepter også det, du finder uacceptabelt. Alt forandrer sig. Den tilstand du befinder dig i nu, vil være anderledes i morgen. Tro mig, du vil få det bedre en dag, også med dig selv."










"Masken vi bar" er en krimi om ligegyldighed. Skarpere kan det vil ikke skrives og siges.

Det er også en krimi, hvor forfatteren holder spændingen til sidst. 

Bogen får en anbefalingen med herfra, men også et lille håb om, at Lucy's historie slutter her med 5. bind.



På skalaen 1-5,

giver jeg 3