At læse er at leve

"MANDEN I SPEJLET"

af Tom Peder Olsen


Udgivet på FORLAGET FALCO marts 2025

Bogen er 4. bind i serien om Efterforsker Magnus Rohde

"JA, JEG TÆNKTE JO NOK, AT DU IKKE KUNNE"


Selma havde været så mange gange igennem systemet, et utal af psykologer havde hun besøgt fra hun var 3 år, nu var hun 15 år, og kunne stadig ikke selv vælge om hun ville være hos sin mor eller far. Hun hadede dem og deres åbenlyse krig mod hinanden, Bosniske Esma og den kriminelle danske Mark. Den eneste hun stolede på var veninden Mathilde.


Morfaderens opdragelse af Magnus ind i den mere sofistikerede gentlemans verden, havde gjort ham til en sand vin connoisseur, ja han var ikke helt ueffen mht. til god mad, portvin, og med sin smag i tøj, dyre jakkesæt, lignede han ikke typisk politiperson. Han lignede "Christoffers storebror", damernes ven.

I hans spartansk møblerede lejlighed stod kasse på kasse med papirer, dokumenter fra Ole Borchs bo. Hans søgen efter oplysninger, og helst også en opklaring, af hvem der havde stjålet morfaderens vin, men det var hans private eftersøgning, som han ikke ville dele før, han var nået til opklaring. Men Magnus følte han var gået i stå, så måske han burde få hjælp, det skadede jo aldrig med et par ekstra øjne, en der kunne tænke ud af boksen, "tænke som Margrethe".


Og midt i den hyggelige køkkenbordssamtale med sin nye nabo, Rita, krimibloggeren med "speciale" i danske krimier, bliver Magnus kaldt ud til et drab. En kvinde sidder tapet til sin kontorstol, hun er spiddet i hjertet af en skruetrækker og flere af hendes tænder mangler, knust, pulveriseret, og ved hendes side ligger en hammer og mejsel.


"DET STARTER ALTID MED MANDEN I SPEJLET"


"I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways 
And no message could've been any clearer

If you wanna make the world a better place

Take a look at yourself and then make a change"
MICHAEL JACKSON 1987


Denne lørdag i marts bevægede jeg mig kun ganske kort tid fra sofaen, for at lave kaffe eller gå på toilettet, tilbage til sofaen skiftede jeg plads for ikke at "udhule" sofahynden, og da solen stod lidt højere på himlen, tog jeg bog og kaffe og satte mig på altanen. Bogen var klistret til mine hænder, pulsen høj, og jeg var stakåndet.

En hæsblæsende læsning om en seriemorder, omsorgsvigt, gangstermetoder og om hvordan sjælen kan matres, og livet bliver en ond spiral.

Og så blev det tid til aftensmad, bogen læst, og jeg sad tilbage med et stort WOW, den slutning havde jeg på ingen måde læst mig frem til. 


Mit første notat er; for stort et persongalleri. Sidste notat; det giver mening.

Alt er forbundet, og skrevet med en fandenivoldsk pen, et ligefremt sprog, der går lige til grænsen, men jeg har forfatterens ryg, hvis nogen skulle føle sig krænket. 

Her er plads til superlativer ad libitum, men tror bare jeg skriver; Det første gang jeg læser en bog skrevet af forfatteren, og det bliver ikke sidste.


Lige 3 sidste noter;

Jeg bøjer mig for fatterens skud ud til 3 andre danske krimiforfattere og deres karakterer/bøger, det sgu' respekt. 

At nævne David Bowie gør altid mig glad, og giver ekstra 🌻, hvis der var plads til flere.

Og at hylde krimibloggerne, ved at lade naboen Rita være "én af os". 


LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻



"JUS TALIONIS, talionsprincippet eller øje for et øje, tand for tand, er et juridisk-religiøst princip, der kendes fra mange forskellige kulturer og religioner, og har til formål at sikre proportionalitet mellem forbrydelse og straf." WIKIPEDIA



Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.

Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.