.jpeg?etag=%2210c4-64f04c63%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=198%2B198&extract=0%2B19%2B198%2B140&quality=85)
Oprettet 0ktober 2022
"LIGET VED LANGEBRO"
af Linse Kessler og Lukas Birch
Udgivet på GRØNNINGEN 1 September 2025

Jeg har ikke set ét helt afsnit af "Familien på Bryggen", jeg har læst "sladderblade" og artikler på SoMe om Linse, hun er dragende, der sker noget omkring hende, og det er det der sælger, hvis man skal leve af at være et brand.
I Danmark "kender" alle Linse, og har en mening eller 2 de gerne vil dele, og det gør Linse, hun deler vandene. Det kræver sin "person" at gøre det, og sige "fuck janteloven".
"MAN VED DEN ER GAL, NÅR EN VÆRTSHUSORIGINAL SIGER: "VI SES I MORGEN"
På Haraldsborg går dørene op og i, dag ud og dag ind. Inden for er der røg i mere end én forstand, røgosen fra cigaretter og cerutter der driver ned af væggene, og den røg, eller gas om du vil, der kærligt verbalt flyver mellem gæsterne over bordene. Lummer snak i en lummer belysning. Her sidder Olivia "O" og Signe, barndomsveninderne født og opvokset på Islands Brygge "Bryggen", sammen med Salat-Kaj, Dykker-Ole og Mallorca-Lars. Signe skal starte nyt job på "AMAG" , online avis med fokus på lokallivet, så aftenen med O bliver kort, hun skal være frisk til morgendagen. Lidt derfra ved Langebro, går en mand i en sort frakke, og i kølvandet på ham brydes forårsaftenen af et skrig "Han er død". Journalisten Signe er straks på pletten, glemt er 500-spillet med O, gerningsstedet skal undersøges, vidner skal interviewes, det vil være noget af et scoop, hvis hun kan starte i sit nyt job med en brandvarm historie, ovenikøbet et mord.
"JEG SYNTES BARE, VI ER BLEVET MEGET VOKSNE MEGET HURTIGT.
PLUDSELIGT SKAL VI HAVE STYR PÅ KARRIERE, PÅ KÆRLIGHEDEN OG PÅ VORES PENSIONSOPSPARING"
"Liget ved Langebro" er hvad det er, en letlæselig hyggekrimi, en ungdomskrimi om du vil. Skrevet "lige ud af landevejen" i et uformelt sprog.
Lukas Birch er mest kendt som revyforfatter, og lidt "her kommer mutter med kost og spand" humor blandet med lige dele værthus jargon og Linse Kesslers fandenivoldske, gør det ellers umage par, til et ret godt match.
At bygge historien op omkring kendte steder i en debut er et godt træk, men når personerne bliver for hjemmelige, for friskfyragtige og for kendte, så kan det også blive lidt plat. Men Linse Kessler, for hendes bog, hendes historie må man sige det er, er ærlig overfor sit Bryggen, sin kærlighed til Bryggens beboere, til Haraldsborg og ja, til Mopper.
LÆSELYSTEN giver 2/5 🌻🌻
Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterne eller forlag.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.