.jpeg?etag=W%2F%2210c4-18a4aaa62b8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=198%2B198&extract=0%2B19%2B198%2B140&quality=85)
Oprettet 0ktober 2022
"H - JORDEN ER FORDÆRVET"
af Lars Thomassen
Udgivet på FORLAGET FALCO marts 2026
Bogen er 8. bind i ALFABETSERIEN om Asger Hartvig og Iben Brahms
De forgående bind er anmeldt her på bloggen.

"HVIS DE KENDER NAVNET ... "
Det dejlige ved at vågne op sammen stille og roligt i egen seng, ikke at skulle haste ud af endnu en hoteldør mens en sag skulle efterforskes, det dejlige var trygheden, tanker om fremtiden, måske med deres eget hus og en lille kat ... at få tankerne væk fra sidste sag, der bogstaveligt havde kostet liv og lemmer, men som havde givet Asger og hende sygeorlov og kvalitetstid sammen, havde fået Iben til at sænke skuldrene og slække lidt på kontrollen.
Jesper sad nu der i kælderen sin afdøde fars hus, eller rettere kirkens, hans far, Per Holst, havde været præst, og Jesper havde boet alene med ham i præstegården i 22 år. Hans mor var væk en morgen, og faderens ord til ham var "Hun er hos gud nu... og vi taler ikke mere om det" Per Holst var død og huset skulle tømmes, døre skulle lukkes, kaos ryddes op, minder gemmes langt væk. Så her sad Jesper nu i kælderen og kiggede på en lille skærm, han havde fundet et VHS-bånd blandt gemmerne, og en gammel videoafspiller, og trykkede på play.
William lå i koma, slået ned og fundet på kirkegården ved Hannerup Kirke, RET-teamet stod som de eneste kontaktpersonerne, så derfor stod Iben og Asger nu der med en læge, der ikke kunne fortælle hverken godt eller skidt om Williams tilstand. De havde fået udleveret Williams ejendele i en pose, tøj og et brev fra Aisha.
"VÆR FORSIGTIG. THORNEVANG HAR ØJNE ALLE VEGNE"
Skal jeg grine eller græde? Sove med tændt lys, hvilket ben skal jeg stå på? Jeg gør ingen af delene, jeg puster ud, og rejser mig op, forfatteren fortjener stående ovation, for han har gjort det igen, skrevet en afskyelig morderisk og grufuld krimi. Ja, på den gode måde 😊
Da jeg læste manus for måneder siden, skrev jeg til forfatteren, at jeg syntes der skete for meget, men nu hvor det færdige resultat ligger foran mig læst igen, så er selv de mest "Ramboish" kapitler ikke længere blot filmiske scener, men en del af helheden; det dæmonisk mørke, der følger i kølvandet på morderen.
"KÆRLIGHED PÅ KANTEN AF MØRKE"
Lur mig om der ikke ligge en lille lomme-psykolog gemt i forfatteren, han har i hvert fald igen gjort sit forarbejde godt. Lazarus 8 copingstrategier, specielt de uhensigtsmæssige, skinner klart igennem på hvordan flere af personerne i bogen agerer på hændelser og følelser. Og det jo det en forfatter gør, det handler ikke "bare" om at skrive. Det er alt det forud, søgen efter viden, fakta, data, opsøge det ukendte. Det er et puslespil, der skal samles omkring et plot, der får læseren til at gispe "WOW".
Det er et ABC, det er en serie, der starter med A og ender med Å, intet bogstav er bedre end det andet !!
LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻
Bogen er givet mig som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links