"FATALE FORBINDELSER" af Thomas Helle
Bogen er givet mig som forfattereksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.
Bogen er 2. bind i serien om Frost.
"FOLK SOM DIG ER MEDSKYLDIGE I AL VERDENS ELENDIGHED"
I lufthavnen i Colombia sidder Michael Frost, han netop afsluttet et job og er på vej hjem til Danmark, til livet i Århus. Men en mail i indbakken får ham omdirigeret til Lønstrup i Nordjylland. Hans gamle soldaterkammerat Kenn Skriver har brug for hjælp.
Frost lever af jobs som lejesoldat og sikkerhedsvagt. Han arbejder for lyssky personer, og i udsatte områder af verden. Han er god til sit job,og som leder er han vellidt. Men med jobbet følger også ensomhed, afsavn og rodløshed.
I Lønstrup erfarer Frost, at hans gamle ven er død. Han er angiveligt kørt galt i høj fart spirituskørsel står der i politiets rapport. Men da Frost på egen hånd undersøger ulykkesstedet indikerer flere ting, at det nok ikke var en ulykke, og han begiver sig ud i en efterforskning, hvor jægeren bliver den jagede.
Frost teamer op med gamle bekendte; Politikommisæren Brahim Nasri, Journalisten Kirsten Bentzen og soldaterkammeraten Hana Surya.
Og sammen føres de ind i en verden af lyssky og korrupte politifolk, erhvervsfolk der skjuler deres egentlige formål under dække af klimaforandringer.
FN's 17 Verdensmål håbet om en bedre verden, som vi skal løfte i fællesskab.
Politisk et løfte til de næste generationer, en læringsproces for alle, løbende fra 2015 - 2030.
I år med skiftende regeringer, krige, befolkningsvækst, epidemier, sult, manglende ressourcer og ikke mindst generationer der bebrejder tidligere generationer, og nuværende for klimaforandringerne.
"Fatale fobindelser" er endnu en bog i en lang række jeg har læst her i 2023, hvor emnerne tages op. Det er ikke uvæsentligt,og har skam en rød tråd bogen igennem, men jeg har fået nok, og håber at 2024 kommer med et nyt tema.
"Fatale forbindelser" er for meget soldat til mig, den forvirrer, og er "lang i spyttet" mod slutningen.
Så jeg beklager, men på skalaen 1-5,
kan jeg kun give bogen 1 🌻