"DUKKESAMLEREN" af Tine Gudrun

Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren.

26. juni 1992, Danmark vinder EM i fodbold, landet er i ekstase.

Mens drengene ser fodbold, går pigerne ud i den lille pavillion, og drikker rosé. På den indbyggede reol står en masse dukker, deres ansigter hvirvler rundt, da han træder ind.

Marts 2023.
I Dragør ligger det psykiatriske center Granly. En tidlig morgen møder rengøringsassistent Sofie ind, hun har svære tømmermænd, men giver sig straks igang med arbejdet. Sofie har for vane at lytte til mord podcast, når hun svinger støvsugeren og moppen over gulvene, men det er ikke podcasternes stemme, der får hende til at skrige, da hun kommer ud i Granlys køkken. På gulvet sidder en mand i en blodpøl, hans tarme sidder ude på kroppen og hovedet er næsten væk. 

Politikommisær Lasse Busk og politiassistent Silke Løve kaldes ud til drabsstedet. Udfra ID fundet på offeret, identificeres han hurtigt. Det er en ansat på Granly, socialpædagogen Stefan Quistgaard.

I Søvang sidder landets social- og sundhedsminister Therese Bark. Hun er gift med Morten, sammen har de datteren Penelope. Therese er bekymret for sin ministerpost, og lover Lasse alle de ressourcer, han får brug for i opklaring af drabet.

Det skal snart vise sig nødvendigt, da endnu drab finder sted. I Kongelundskoven finder en motionsløber en kvinde hængt i et træ. Hun identificeres som Gertrud Nissen, også hun var ansat på Granly.

"ET TILFÆLDE ? ER DU VÅGEN MAND ?
BEGGE OFRE MANGLEDE DET ENE ØRE, OG DERES TISSELEJSERE VAR ØDELAGT.

SELVFØLGELIG VAR DET IKKE ET TILFÆLDE"

Odenseanerens debutkrimi må godt få en opfølger.
"Dukkesamleren" er mørk og makaber, og fyldt med P'er: Pik, pædofili, plejebørn, politik, penge og et fandens godt plot, uforudsigeligt, ja slet og ret ikke den slutning jeg havde set.
Men der er også et stort persongalleri, og det trækker lidt ned, opvejes dog af, at handling foregår i "mit hood" 👍

På skalaen 1-5,

giver jeg 4⭐