At læse er at leve

"DEN MAN ELSKER" af Therese Philpsen


Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren.


Politiassisten Liv Moretti og makker Ole Hansen fra Nordsjællands Politis Efterforskningsafdeling sættes på sagen om en forsvunden pige.

Cecilie er mandag morgen kørt mod skolen efter at have vinket farvel til sin mor, smilende og glad, men da hun ikke er mødt op efter første time, ringes forældrene op, og en eftersøgning sættes igang.


Cecilie beskrives som en pligtopfyldende 11 årig pige, der er kendt i det ganske land efter, at have vundet en sangkonkurrence i et TV show. 


Vidner, der har set familien på deres båd i havnen søndag eftermiddag, fortæller, at de har set Cecilie cykle rundt alene på havnen, og faderen have en diskussion med et par østeuropæiske mænd.

Politiets specialenhed NEC, Nationale Efterforsknings Center, (det tidligere Rejsehold), tilkaldes. Enhenden ledes af Efterforskeren Per Roland, hans team, der er sammensat af politibetjente fra hele landet med hver deres kompetance, tager til Helsingør Politigård.


Liv Moretti, der er født og opvokset i Espergærde, sættes ligeledes på teamet. Med hendes kendskab til området, vil hun være et god ressource. Liv er en farverig pige. En hattebærende ung spændstig kvinde fanget i en drengekrop, tænker Roland. Det er ikke til at se og høre, at hun er opvokset her i rigmandskvarteret omkring Strandvejen med udsigt til Øresund.


Cecilie findes, og sagen trækker nu tråde tilbage til en 10 år gammel drabssag, hvor en pædofil blev dømt og fængslet for mord og voldtægt.

Det pæne borgerskabs facade krakelere, der findes "skeletter i skabene", i kældre og måske også andre steder.


DET VAR KATTEPOTERNE, DER VISTE, HVOR VINDEN VAR,

HVOR MAN SKULLE FANGE DEN.  










Bogen er 1 del af 4, det er en letlæselig feelgood krimi uden blod og action.

Så hvis du er til den slags, som jeg, så læs bogen som du spiser agurker, for at få den stærke smag væk fra en god indisk curry-ret.


Liv har sine dæmoner fra opvæksten i en velhavende familier og har sat en mur af rebelske fandenivoldskhed op som et værn. Jeg syntes, hun overtager ledelsen af teamet, hun har svært ved autoriteter, trods det, at hun selv er en.


Der er mange klichéer i bogen, og fordomme skinner igennem, men der er også uforudsigelige hændelser og en afslutning, der trods alt giver mig lyst til at læse de 3 næste i serien.


Forfatteren for også en 👍 for at lade Liv lytte til Chris Daughtry. Der er ikke mange i Danmark, der kender ham.

Skulle jeg være caster til en Liv Moretti TV-serie, så ser jeg Andrea Heick Gadeberg som Liv, Ulrik Thomsen som Per, og Rasmus Bjerg som Svendsen. Just saying.



På skalaen 1-5,

giver jeg 3⭐