At læse er at leve

"DE FORSVUNDNE SKILTE" af Lisbet Kronkvist


Udgivet Juni 2024 på FORLAGET FORFATTERSKABET


Kriminalassistent Leo Krone fra Afdelingen for forsvundne sager af særlig betydning for samfundet, AFFSASBFS, er af landets Justitsminister sendt til 
Langeland for, at opklarer mysteriet om forsvundne vej- og byskilte. En sag der kan få yderste konsekvens for Danmarks sikkerhed, har ministeren orienteret ham om. 


Lokalbetjent Bimse fra Langelands politi, møder op på Tranekær Slotskro hvor Leo har indlogeret sig, hos den trinde kromutter hvis mand er afrikaner, og kun laver afrikansk mad. Så en hakkebøf med bløde løg må han kigge langt efter. Bimse, med det regnbuefarvede hår, iltre temperament og den lille Morris Maskot, må nu sammen med Leo lede højt og lavt for at finde de forsvundne skilte.


Og Leo må sande, at det idylliske Langeland gemmer mange hemmeligheder og lyssky personer.

Vil det mon lykkedes de 2, at opklarer mysteriet? Er der spioner på øen? Hvem kører rundt i en sort AUDI? Er Kassebølle leder af knallertbanden, og er hans knallert tunet?


Alt det eller mindre eller mindre kan du læse om i bogen på 175 sider.

Bogen var hurtigt læst, men jeg blev så forpustet under læsningen, for pyha dada hvor er persongaleriet stort, så mange "-BØLLE" navne at holde rede på. 


Bogens pressemeddelelse fangede mig: "De forsvundne skilte er en humoristisk spændingsroman om korruption, mord og smugleri."

Min humor og forfatterens er langt fra hinanden, jeg fandt den ikke, med mindre det er bogens mange egennavne.


Bogen roder for meget, og det er synligt, at det er forfatterens første forsøg på en roman / krimi. Med al respekt for forfatteren, medgiver jeg at have læst rigtig mange bøger i mine snart 56 år, men den her bog ville jeg hellere have set i kategorien ungdomsbog.


LÆSELYSTEN giver 1/5 🌻for debuten.



Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.