"DÉT DØGN, DA..." af Dan Turèll

Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forlaget.

FORLAGET skriver i pressemeddelse:

"Med "DÈT DØGN, DA..." ønskede Turèll, at begynde en ny serie af krimier efter den populære MORD-serie. Romanen indvarslede en fornyelse i hans forfatterskab med sporskifte fra den hårdkogte amerikanske krimi ala Raymond Chandler til den flamske ala Simeon, og blev af mange anmeldere set som en af de allerbedste. 

Bogen udkom første gang i 1992, denne nye udgave er forsynet med en efterskrift af  journalist og forfatter Henrik Palle"

DAN TURÈLL døde i d. 15. oktober 1993. Og nåede derfor ikke, at skrive flere bind i, hvad der var tiltænkt som en serie. 
DAN TURÈLL blev født d.19. marts 1946, og her i 2023 mindes han med genudgivelsen af "DÉT DØGN, DA..." på netop denne dato.

"Jeg er ikke en digter, som er træt af at være digter,

jeg er en digter, som er træt af at digte i digte." _{DAN TURÈLL}

En regnfuld tidlig morgentime står Yvonne gemt i en døråbning, og stirrer op mod vinduet på 4. sal til venstre i Mysundegade nr.18. Deroppe er Harry, hendes mand, sammen med "hende", det er hun sikker på, ligesom hun ved med sikkerhed, at lige om lidt, er hans 2 timers pause slut, og han skal tilbage på hotellet og sit job som receptionist. Det var dumt af hende, at stå her, og hun hadede at være dum, hun ville vide hvad hun gjorde, og det skulle have et formål. Hun var et ordensmenneske.

"Havde hun været en bil, havde hun været nyvasket hver dag, hun havde skinnet af stolthed og omhu"

Harry tændte en cigaret, og tog endnu en whisky fra hotellets bar. Han havde det godt, men han savnede at fortælle det til nogen, fortælle det til sin ven Henning, som netop i dag var forsinket, den dag hvor det hele boblede i ham. Men når Henning kom, ville de gå ned på "Kik-Ind" og få et par stifter som de plejede, og så ville de snakke mand til mand.

"Hvad er vigtigt, mand ? Er det ikke vigtigt, at vi 2 sidder her ?

Er det ikke vigtigt at vi taler sammen om livet ?"

Træt og udmattet åbner Bente denne tidlig morgen døren op for Yvonne til sin lille lejlighed. De kender ikke hinanden, og dog alligevel kender de til hinanden. Ingen af de 2 ved hvad der er i vente, og hvordan det skal siges, tavsheden føles så tyk som cigaretrøgen i stuen. 

"Jeg er ikke vildt forelsket i ham, hvis det er det du gerne vil vide.

Du må gerne beholde ham for min skyld - hvis du kan"

Harry skulle have action, han havde et nyt liv foran sig, et nyt liv hvor der skulle ske noget, ikke som på denne stillestående bar, dette søvndyssende guldfiske aquarium. Ud i verden, ud i eftermiddagen på det regnfulde Vesterbro.

"Harrys øjne var opsvulmede nu.

De så ud, som de var ved at krybe ud af øjenhulerne for, at komme ned på bordet og lægge sig ved siden af glassene, kopperne og askebægret"

I 7 timer har Harry siddet på Kik-Ind, uden at vide hvor dagen ville bringe ham hen, men han måtte da lige stoppe på "Hullet" for en stift eller to, pigen han havde råbt efter på gaden måtte jo have en undskyldnings-bajer.

"DET MÆRKELIGE VAR, AT HAN SÅ RØDT.

DET VAR MED ET SOM VAR HELE LOKALET RØDT, KAFFEN VAR RØD, INSPEKTØREN VAR RØD, UDENFOR REGNEDE DET RØDT, HVORDAN KUNNE DÉT GÅ TIL ? BLØDTE SKYERNE ?"

"Om jeg tror på mig selv ? Selvfølgelig. Jeg har altid været godtroende" _{Dan Turèll}

 ONKEL DANNY  _WIKIPEDIA

Mit første egentlige møde med forfatteren (DT) var til et foredrag / oplæsning i min folkeskole. Det var ham med den sorte neglelak, som vi spændt ventede på. 
Og så var der sangene. Jeg var stor fan af Rugsted og Kreutzfeldt, og mange af deres sange er skrevet i fællesskab med DT.  "Sad i parken på en bænk" er blot en af dem.

Mens jeg har læst denne bog, har jeg "hørt" hans stemme. Melodisk, forførende, ironisk, og malerisk, sine helt egne ordspil.
Samtidig har jeg set ham for mig, og tænkt på, hvad den 77 årige DT ville have sagt i, og om verden i dag, og hvordan han havde ageret på SoMe. 

"DÉT DØGN, DA..." omtalte DT selv som "en beskidt lille historie", en hverdagsfortælling, der viser sig fatal for visses vedkommende.

Bogen er en roman, der kan anbefales herfra. Den er letlæselig, persongalleriet er lille, og sproget flydende.
Forventer du en krimi, så bliver du skuffet, men ønsker du en god historie skrevet af en af Danmarks største indenfor lyrik og prosa, så bliver du ikke skuffet, og i al sin enkelthed, så syntes jeg blot du skal læse den.

På skalaen 1-5,

giver jeg 4⭐