"DØDSSTRIBEN" af Ulrik Lauritzen

Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er sidste bind i en trilogi.

"MAN ENDER, HVOR MAN STARTEDE, HVIS MAN IKKE GØR NOGET ANDERLEDES"

På Rømø hersker en politisk krigsstemning, der er snart valg til folketinget og de 2 politikere, højrefløjens Anton Holm med sine fremmedfjendske holdninger og irakeren Rohan Shariq, kontroversiel i sine holdninger på venstrefløjens side af det politiske Danmarks kort, har begge slået sig ned på øen. 

Drabsefterforsker Jacob Moritz kaldes til Rømø fra Tønder. Et ungt par er fundet dræbt ombord på en fiskekutter. Jacob får følgeskab af sin tidligere kollega Dagmar, hun er ellers suspenderet fra politiet, men opholder sig på øen, og Jacob har brug for al den hjælp, han kan få.
Hundelufteren Hans Uwe Schillinger havde set kutteren og var gået ombord, her mødtes han af et makabert syn, de dræbte, Emil Andresen og Saya Shariq, datter af Rohan Shariq, havde fået halsen skåret over, og maven skåret op.

Nær stranden, et yndet mødested for øens unge om aftenen, ligger vejen, der blev kaldt "Dødsstriben". Et adrenalinsrus for de der turde kører i høj fart , men der for nogle kunne have fatale konsekvenser. Det unge par havde tidligere på året kørt turen, og var kørt galt. Deres forhold var stoppet kort efter, og det undrede derfor Jacob, at netop de 2 var sammen på fiskekutteren. 

Mordene får straks et racistisk, fremmedfjendsk og religiøst had til at blusse op på øen, og Jacob, der er jøde, og hans lille familie mærker hadet i form af hærværk og dødstrusler, overvejer at flytte tilbage til Berlin, så da Kathrines far bliver syg, rejser hun og datteren dertil.  Jacob må blive, da der følger flere drab i kølvandet på Emil og Saya's.

Spørgsmålet er nu, om der er en forbindelse mellem drabene, men Jacob og Dagmar træder vande i opklaringen, de møder modstand fra flere fronter, og vidneudsagn der ikke stemmer overens, men som trækker tråde til Berlin 1989 og "Dødstriben", området mellem den berømte og forhadte mur der delte Øst- og Vestberlin fra 1961 - 1989. 

"DU VAR SOM EN HONNINGKRUKKE, DIT JOB VAR AT TILTRÆKKE HAM"

Det er på ingen måde forfatterens skyld, at jeg har været længe om at læse og anmelde bogen. Jeg havde lige et par andre projekter. Men da jeg så fik sat mig på altanen i solen, var bogen læst på 2 dage.

Her er ikke mindre end 2 hovedplots, i min optik, men plots og delplots som forfatteren, får flettet godt sammen i en smuk fletning.

At jeg godt halvvejs inde i bogen gennemskuede morderens identitet, gjorde ikke klimaks og opbygningen til dette 

dårligere.

At jeg er vild med Berlin, kan fornemme gaderne under mine fødder, se bygningerne, og på Landsberger Alle det hotel vi boede på sidst, gør heller ikke bogen dårligere, men giver en ekstra stjerne. 

Fakta og fiktion flettes godt sammen, mine tanker henledtes til flere samfundspolitiske og verdensproblemer. Forfatteren der selv leder opmærksomheden tilbage på "Krudttønden" i 2015, og jeg der tænker på "Danmarks sønner" en film fra 2019, som jeg selv havde fornøjelsen, at være statist i.

Vrede, frygt og ikke mindst manglende forståelse af og for hinanden er hovedoverskriften her, og klart en krimi der bør læses.