"CITY" af Jesper Stein

Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatteren eller forlag.

Bogen er 7. bind i serien om Axel Steen.

"DU TROEDE, DU SKULLE KOMME HER OG REDDE DEM, OG SÅ SELV DØ.

SÅ LIDT BETYDNING HAR DIT LIV FOR DIG SELV. DU LEVER KUN I KRAFT AF ANDRE.
SÅ DET VILLE VÆRE DET LETTESTE FOR DIG. AT DØ FOR AT LADE ANDRE LEVE."

Sommeren i Århus 1983, Axel og Viktoria, den spæde, men forbudte, kærlighed og længsel, og så var hun væk.
Han hørte ikke fra hende igen, men tænkte ofte på hende. 

Nu sad han så her, 46 årige Axel Steen, på Station City, skrivebordsstrømer med titel af ekspert i efterforskningsmetoder. Efter Grækenland og opgøret med "Paven" ("SOLO"), havde han sagt ja til jobbet, primært for at få mere tid med Emma.
Han kiggede ud af vinduet, ned på livet på Halmtorvet, og aktionsstyrken der var på vej ind efter en aktion på Amager Strand. Han ventede på Maj Lund, kriminalpsykolog, der havde bedt om hans hjælp til et projekt. Han havde egentlig afvist hende i første omgang, men hun havde haft gode overtalelses evner, og projektet lød faktisk spændende.

Axel havde lovet politidirektøren ikke at være sin egen en-mands hær længere, men efter at have overhørt en samtale meller stationens jurist Willén og PET's chef Scavenius, tager han ud til Amager Strand, nysgerrig på hvad aktionsstyrken skulle der. Han opsøger en gammel kending, Curt Cramer, ejer af et dykkercenter ved lagunen, men da han åbner døren til butikken, finder han Curt liggende død på gulvet indenfor.

Maj Lunds projekt fører til interview med endnu en af Axel's gamle kendinge, "Stilladsmanden" Max Lira ("BYE BYE BLACKBIRD"). Men Axel kan ikke finde ro, han fornemmer, at Maj og Max har mødt hinanden før, at Maj har en skjult agenda. 

Han's forældre, barndommen i Risskov og ikke mindst Viktoria bliver ved med, at følge ham i tankerne, og han har en fornemmelse af øjnene i nakken hele tiden.

Og da det hele spidser til, gør Axel en opdagelse, der ændrer hans liv.

"VED DU, HVORDAN VINTERENS FUGLE FINDER HJEM IGEN ?...
DE FLYVER EFTER STJERNERNE. PÅ DEN MÅDE FINDER DE VEJ.

VINTERENS FUGLE KOMMER ALTID HJEM"

OK indrømmet, Axel Steen er min favorit politimand. Fra "URO" til nu, og hvem ved, hvad der kommer.
Hvis du har læst sektonen OM EUGÉNIE, så ved du også hvorfor. Men jeg kan godt skrive en anmeldelse alligevel, og det gør jeg med stor glæde og respekt for forfatteren.

For forfatteren har gjort det igen, ført mig rundt hånd i hånd med Axel, som denne gang er blevet "voksen" og måske også følsom.
Han er på ingen måde selvdestruktiv, her er ingen euforiserende stoffer eller damer, kun arbejde og søgen efter identitet.

Fletningen flettes sammen i fortid og nutid, og måske fremtiden er elastikken, der binder håret sammen.