"FARVEDE OKSER, DYBE AFTRYK"
Der er en rød tråd gennem hele bogen, ikke som i Shu-bi-duas sang fra 1978 der handler om livet fra start til slut, men som en sytrådsrulle der gør knuder, knækker eller med den rette snilde arter sig, og gør syningen meget lettere.
Forfatter Katja Ranvits´ kendetegn går igen. Som i "Birgit Bagge, U-Serien" har hver sin person sit kapitel, en flydende overgang. Hver person ukendt for hinanden men den røde tråd løber mellem deres historier.
Og hvad handler "Brudstykker" så om?
Narkoen flyder. Ikke helt fra produktion, men fra bagmanden til distributøren, over pusheren til misbrugeren: den vidende og den uvidende.
Det er den naives tro på, at alle kan reddes, at man kan gøre en forskel trods modstand og manglende ressourcer.
Det gentagende emne om at pengene bruges forkert, at man i stedet for at forebygge, at hjælpe, så bruges de ressourcer der er til angreb.
Det er ikke en kliché, at tager man stimulanserne fra misbrugeren, skaber det øget kriminalitet og mange flere menneskeliv på samvittigheden, groft skitseret.
Det er misbrug af andre, at skabe en afhængighed hos den uvidende. At have kontrol. En kontrol der er så euforiserende, et kalejdoskop af farver der gør kontrollanten afhængig af den eufori, de endorfiner der flyder i kroppen, som stimulansen er for misbrugeren.
"ALLLE ER BLOT EN SIMPEL BRIK, MAND. DU FINDER ALDRIG ANDET"
Hjalmar og Arjen er brikker i et spil, et puslespil hvor der altid mangler en brik. De er for svage til at sige fra overfor de andre spillere i historien. Historien som Alex og Mikkel gør et ihærdigt forsøg på at gøre opmærksom på. Politimanden og journalisten der ønsker at gøre en forskel og finde den manglende brik i puslespillet.
Og er historien mere end hvad øjet ser, du læser og hjernen optager? Er det en SOCIALREALISTISK historie, et ønske om at gøre op med kontrollanten?
"JEG KAN IKKE LIDE FORANDRINGER. JEG KAN KUN LIDE TAL"
"Brudstykker" er en velskrevet, sanselig og medrivende historie, en krimi der holder dig fast fra start til slut. Den vidner om et godt samarbejde mellem de 2, forfatteren og livskunstneren. Og når du læser de sidste kapitler, håber jeg, du tænker; ”WAUW, den var uventet, en helt ny drejning”.
"DU ER FRI.. DU SER VERDEN, SOM DEN BURDE SES. GRÆNSELØS."
Hvor er det af forfatteren og livskunstneren har fundet hinanden i det skrevne ord?
Forfatter Katja Ranvits:
"Efter mange års venskab fandt Jes og jeg også et fællesskab i det skrevne sprog. Et godt samarbejde hvor vi har trukket på hinandens styrke, viden og erfaring. Det har været trygt at skrive sammen med Jes"
Livskunstneren Jes Holtsø:
"Katja har en gave, en dedikation til det at formidle ordet i bogform til dig og mig. Jeg har, som den livskunstner jeg er, "samlet" en masse op på min vej gennem livet. Viden, erfaring og leg, som jeg tager med mig i alt hvad jeg laver, om det er i kunsten eller ved opvasken. I samarbejdet med Katja føler jeg, vi har brugt de gaver, vi hver især havde med"
LÆSELYSTEN giver 5/5 🌻🌻🌻🌻🌻
Bogen er givet mig som forlagseksemplar.
Anmeldelsen er udtryk for min egen mening, og ikke påvirket af forfatterne eller forlaget.
Læselysten honoreres ikke for anmeldelse eller links.