BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg vil nok karakterisere mig selv som værende en kreativ ildsjæl med et ret uniktdrive, og sådan er jeg på de fleste områder af mit liv.
• Selvom alt ofte går stærkt, så føler jeg mig dog velafbalanceret i det - dét er nok min superpower - og noget som andre sjældent forstår.
• Ellers er jeg er et familiemenneske og en livsnyder, der elsker gode historier, interessante mennesker og spændende samtaler.

HVIS DINE BØRN ELLER/OG MAND SKULLE SKRIVE EN TALE TIL DIG, HVORDAN (i korte træk) VIL DEN SÅ LYDE ?

Godt spørgsmål. Her er mit bud:

"Din iver og interesse for at skabe og fortælle tilfører kulør, mystik og fantasi i en hverdag, der ellers kan være grå. Bliv ved med det."

HVAD VILLE CHRISTINA VÆRE SOM BARN, NÅR HUN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?

Jeg husker ikke, hvad jeg drømte om at blive som barn, men allerede fra barnsben skrev jeg små bøger med tegninger, og læste dem højt.

Det var vistnok til stor underholdning for mine forældre, der derfor synes at mit forfatterskab ligesom lå i kortene. Måske havde de ret...

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg er en glad positiv kreativ sjæl
• Jeg er et ærgerrigt familiemenneske
• Jeg er et ærekært stolt menneske

HVAD ER DIN TILKNYTNING TIL BANDET "ELECTRIC GUITARS" ?

Min tilknytning til "Electric Guitars" er gennem guitaristen Søren, som jeg har skrevet et utal af sange sammen med. I hans første band "Kick The Kangaroo" skrev jeg alle deres tekster, og også til hans senere soloplade.

HVAD VILLE LARS VÆRE SOM BARN, NÅR HAN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?

Da jeg var barn, ville jeg i første omgang være professionel fodboldspiller, men skiftede hurtigt til, at ville være forfatter. Jeg kunne bare aldrig få noget færdigt. Der var altid noget, der var mere spændende at skrive om. Jeg fik først færdiggjort min første rigtige ting sidst i mine fyrrer. Men fra jeg var tyve, skrev jeg tekster til sange. Det var nemmere at få gjort færdigt.

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg tør slippe trygheden og begynde forfra i livet.

• Jeg giver aldrig op, men finder altid en vej og en løsning.

• Jeg fortryder meget lidt, men lære af mine fejl og gør det bedre næste gang.

"DJÆVLEN, DU KENDER" FORGÅR I KASTRUP, MEN KUNNE DU FEKS. HAVE SKREVET DEN MED LIGESÅ STORT KENDSKAB, HVIS DEN FORGIK I ÅRHUS ? (MED TANKE PÅ FØDEBY OG UDD. BY)

Jeg er født og opvokset i Kastrup og bor her stadig. Hvis fortællingen foregik i Århus, ville jeg ikke kunne beskrive byen med samme detaljegrad og historiske blik.

HVAD VILLE LISA VÆRE, NÅR HUN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? ER DU DER NU ?

Jeg ville skrive bøger. Drømmen om at blive forfatter forekom dog forholdsvis svær at virkeliggøre. Men det lykkes til sidst.

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg bor i bøgernes verden og læser og skriver hver eneste dag.

• Jeg er diktator i mit eget liv, men loyal undersåt til min kat Krymmel

• Jeg elsker at bade i havet året rundt, min familie, mine venner og at lave mad og at kickbokse.

HVOR MEGET LONE ER DER I NORA SAND ?

Der er en del af mig i Nora Sand, men jeg findes jo også i de andre personer, så som fotografen Pete, som jeg totalt deler humor med. Nora Sand og jeg har jobbet og kærligheden til kickboksning til fælles, men hendes familieforhold er eksempelvis helt anderledes end mine. Noras forældre har været skilt længe, mine havde guldbryllup for tre år siden.

HVAD VILLE LONE VÆRE SOM BARN, NÅR HUN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU ?
Som barn ville jeg enten Tintin eller krimiforfatter. Jeg tænkte det var fedt for Tintin at han rejste ud i hele verden og kunne skrive om det. Og så blev jeg korrespondent og journalist i 20 år og derefter krimiforfatter, så på mange måder lever jeg et liv jeg slet ikke havde haft fantasi til at drømme om da jeg var barn.

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg er ret genert, men har samtidig lidt undertrykt storhedsvanvid, som sikkert forklarer, hvorfor jeg skriver bøger.
• Jeg bliver ofte grebet af nysgerrighed ift. alle mulige nyttige og især unyttige fakta - måske fordi jeg dagligt er omgivet af bøger og viden i mit job som bibliotekar.
• Men jeg synes dybest set, at virkeligheden er lidt kedelig, og jeg holder derfor meget af de fantastiske genrer som fx gys og sci-fi.
  

HVORFOR HAR DU UDGANGSPUNKT I BERLIN OG TYSKLAND?
Da jeg planlagde Wildenbruch-serien, ønskede jeg, at bøgerne skulle være spændingsromaner på et bagtæppe af noget historisk og okkult. Jeg har rejst enormt meget i Tyskland og gør det stadig, og i vores kæmpemæssige naboland er der bare meget mere schwung over de historiske linjer. Derfor sendte jeg min danske journalist Thomas til Berlin. Mine (snart) tre bøger omhandler den nazistiske mysticisme, 1800-tallets spiritisme og de centraleuropæiske folkemyter. Disse temaer ville ikke have fået den samme luft under vingerne, hvis settingen var i hjemlige rammer her på Vestegnen, hvor jeg bor - det er i hvert fald min påstand.

HVAD VILLE JESPER VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN ? OG ER DU DER NU?
Da jeg var 12, læste jeg Ondskabens Hotel af Stephen King og drømte derefter kun om at leve af at skrive som voksen. Som udtalt B-menneske må det være drømmen at være sin egen daglige chef. Dér er jeg ikke endnu, men det er stadig planen! Måske er det storhedsvanviddet, der taler her. På livets andre områder er jeg lige præcis, hvor jeg ønskede at være.

BESKRIV DIG SELV I 3 SÆTNINGER:

• Jeg er glad for at være sammen med andre mennesker, men da jeg også er lidt introvert, bliver jeg hurtigt træt og trækker mig ind i mig selv og skal have en pause.
• Men nogen siger alligevel, at jeg er en empatisk person og at det ofte kommer til udtryk, og det er jeg glad for.
• Jeg elsker min familie og sætter dem over alt i verden.

HVAD VILLE JENS VÆRE, NÅR HAN SOM BARN TÆNKTE UD I FREMTIDEN? OG ER DU DER NU?

Det spurgte min dansklærer mig om i første klasse. Jeg ville være astronaut, for Apollo 17 var landet på månen dagen før. Jeg byggede månelandingsfartøjet i Lego, og stuen i vores parcelhus blev forvandlet til et månelandskab. Jeg blev ikke astronaut, men IT-konsulent og laver i dag ikke andet end at sætte computere op og slæbe papkasser, hvis jeg ikke skriver en bog. Det er ok. Så længe jeg har min familie omkring mig, når jeg kommer hjem.

PÅ FØRSTE SIDE I "NATTEN ER FULD AF RØG" HAR DU ET CITAT FRA "FODBOLDENGLEN". HVORFOR LIGE PRÆCIS DET CITAT?

Citatet lyder:’… man kan ikke bare med en rød streg ned gennem os skelne vores dårlige egenskaber fra vores gode. Ulykkeligvis er de filtret anderledes sammen. Kom så, Fremad Amager!’

Jeg har valgt det citat, fordi "Natten er fuld af røg" handler om, at vi ikke altid gør det rigtige, og at der er komplicerede årsager til, at vi ikke gør det. Egentlig tror jeg ikke så meget på dårlige egenskaber (diktatorer undtaget), og at alle mennesker i udgangspunktet altid handler som de finder bedst i enhver situation, men at vi ofte ikke lykkes og ender med at gøre mange dumme ting og sætter os selv i umulige situationer. Udefra kan det måske virke, som om det skyldes dårlige egenskaber, men indefra set, tror vi – i det mindste i øjeblikket – at vi gør det rigtige, og vi kæmper vi så godt, vi kan.

Jeg bor på Christianshavn og elsker Amager, så referencen til Fremad Amager kunne jeg ikke stå for. I selve bogen er der mænd i krise, men de holder sammen og modet oppe ved at tale rigtig meget om fodbold og Formel 1. Så her er der et slægtskab mellem de to bøger. I "Fodboldenglen" taler jeg‘et også meget om fodbold og om Fremad Amager, og i perioder af hans liv er det fodbolden, der holder ham oppe.

En ting mere, som de to bøger har til fælles, er at fortælleren befinder sig i en krise og løbende fortæller om det, mens krisen udvikler sig. Begge bøger fortæller til et ’du’, og det er ikke så almindeligt. Det var ikke noget jeg tænkte over, da jeg var i min skriveproces, men min forlægger, Hans Henrik Schwab, gjorde mig opmærksom på det bagefter. I "Fodboldenglen" fortæller jeg’et til sin lille søn, og i "Natten er fuld af røg" bliver de mange ofte voldsomme historier fortalt til et ’du’, som er en ven.

"Fodboldenglen" er i det hele taget en god bog og vakte opsigt, da den kom. Det forstår man, når man genlæser den, og måske ville jeg også gerne gøre lidt reklame for den, så Hans-Jørgen Nielsen ikke bliver glemt.